konsonantisme
Konsonantisme, (lat. konsonant + -isme), (beskaffenheden af) et sprogs konsonantsystem.
Konsonantisme, (lat. konsonant + -isme), (beskaffenheden af) et sprogs konsonantsystem.
konsonantisme, bøjningsforhold og ordforråd. Prosodi De vigtigste kriterier ved afgrænsning af forskellige dialekter omfatter apokope, stød og tonale accenter samt den såkaldte klusilparasit: Apokope Apokope, dvs. svind af to- og flerstavelsesords endevokaler, omfatter den udtaleændring, der fra 1100-t. medførte
konsonantisme). En parallel i de romanske sprog er forskydningen af latin [k] i fx centum 'hundrede' til [ʧ] i italiensk cento, [θ] i spansk ciento og [s] i fransk cent. Sproghistorie og politik Sproghistoriske iagttagelser er undertiden blevet brugt som
(Dansk Biografisk Leksikon)
konsonantisme, og for hvilket han erhvervede doktorgraden 1908, og Die etruskischen Standes- und Beamtentitel, durch die Inschriften beleuchtet, 1925 (i Vidensk. Selsk.s Medd.) Men desuden havde han en omfattende produktion inden for etruskologien i form af anmeldelser og kortere afhandlinger
(Trap Færøerne)
konsonantismen. En af de store ændringer var den såkaldte kvalitetsændring, som medførte, at lange monoftonger blev diftongeret, fx /i:/ > /ui:/, og gamle diftonger fik ændret lydværdi, fx /au/ > /ey/. En anden innovation er kvantitetsændringen, hvor oprindelig korte vokaler