kontinua
Kontinua, pl. af kontinuum.
Kontinua, pl. af kontinuum.
Højre-venstre-kontinuet er en skala for placeringen af politiske partier og deres bevægelser og holdninger i forhold til hinanden. Læs mere i Den Store Danske venstre-højre-kontinuet
kontinuet er en dimension til indbyrdes politisk placering af vælgere, partier og partisystemer på en skala. Begrebsparret venstre-højre opstod i forbindelse med Den Franske Revolution (se venstreorienteret), og siden er det gledet ind i almindelig såvel som politologisk sprogbrug
kontinua, at et kontinuum kun kan opdeles i kontinua, og at et fysisk legeme er finit, men uendeligt deleligt, uden at delingen nogensinde kan føres igennem. Den atomistiske opfattelse videreførtes af Epikur, mens stoikerne radikaliserede en kontinuumsfysik. Modsætningen mellem kontinuumsfysik
forudsætter, at en tænkt deling må nå et udeleligt slutpunkt (atomet). I sin Fysik har Aristoteles leveret en dybtgående analyse af bevægelse, tid og rum som kontinua, der kan deles vha. punkter, der ikke selv indgår i det pågældende kontinuum.
kontinuet i dets forskellige geometriske dimensioner og operere med geometriske genstande, "størrelser", efter velkendte regneregler. Hos Euklid finder man ikke udsagn som: "En trekants areal er den halve højde gange grundlinjen." Han bestræbte sig på at undgå angivelse af længder
Højre, betegnelse for politisk ståsted, oprindelig i forbindelse med Den Franske Revolution om den moderate gruppe i Nationalforsamlingen, der samlede sig til højre for formanden. Se højrefløj, højreorienteret, højreekstremisme og venstre-højre-kontinuet.
Højrefløj, politiske partier, bevægelser og grupper, som er af fortrinsvis borgerlig, liberal eller konservativ observans, og/eller som står for bevarelsen af det bestående. Se venstre-højre-kontinuet.
Centrum-Demokraterne er også en del af forklaringen på Socialdemokratiets dårlige valg i 1973, det dårligste siden 1918. Læs mere i Den Store Danske folketingsvalg Danmarks politiske system Folketinget parti politisk parti partityper venstre-højre-kontinuet Aktive Lyttere og Seere
kontinuets (de reelle tals). I 1938 viste Kurt Gödel, at kontinuumshypotesen ikke strider mod de generelt accepterede mængdeteoretiske aksiomer, kaldet Zermelo-Fraenkels aksiomer, og i 1963 viste Paul Joseph Cohen, at den ikke kan bevises ved hjælp af disse aksiomer