kontrafaktisk
Kontrafaktisk bruges om noget, som ikke er i overensstemmelse med det faktiske.
Kontrafaktisk bruges om noget, som ikke er i overensstemmelse med det faktiske.
kontrafaktiske historieskrivning og fejring Halder og hans medarbejdere benyttede lejligheden til i de omfangsrige fremstillinger stærkt kontrafaktisk at fremstille den tyske hær som havende kæmpet en "anstændig" krig i overensstemmelse med krigens skrevne og uskrevne love. Østfelttogets grundlæggende karakter af
kontroversiel skikkelse. David Lewis kendes især for sin teori om kontrafaktiske udsagn, der hævder, at udsagn om muligheder refererer til virkeligt eksisterende parallelverdener (The Plurality of Worlds,1986). Han leverede også vigtige bidrag til sprog- og bevidsthedsfilosofi, logik og erkendelsesteori.
kontrafaktisk implikation er en konjunktivisk sætning, hvor hvis-udsagnet udsiger noget, der faktisk ikke er tilfældet, fx "Hvis Napoleon havde været tvilling, så var han aldrig blevet kejser". En logisk implikation foreligger, når udsagnet p med logisk nødvendighed medfører udsagnet
se metodologi), har optaget ham: Fact, Fiction and Forecast (1954). Nelson Goodman har påpeget, at naturlove, i modsætning til vilkårlige generalisationer, tillader kontrafaktiske slutninger. I sine senere år udviklede han en omdiskuteret filosofisk æstetik, bl.a. i Languages of Art (1968).
kontrafaktisk fiktion m.m., og afgrænsningen hertil er flydende. Science fiction etablerede som egentligt genrebegreb i 1920'ernes USA, da amerikaneren Hugo Gernsback (1884-1967) brugte ordet scientifiction i sit magasin Amazing Stories, der som det første udelukkende indeholdt science fiction