kontrapunktisk
Kontrapunktisk, figurativ modsætningsfyldt; jf. kontrapunkt.
Kontrapunktisk, figurativ modsætningsfyldt; jf. kontrapunkt.
Kontrapunktisk betyder ‘som vedrører kontrapunkt’.
kontrapunktiske kunst når et absolut højdepunkt gennem anvendelsen af teknikker, der var udviklet i renæssancens vokalpolyfoni (augmentation, diminution, omvending osv.). Nævnes bør i denne forbindelse den overlegne kontrapunktiske fantasirigdom, der kendetegner hans orgelkoraler. I sin stræben efter at opnå det
kontrapunktiske skrivemåde og den ofte dramatiske behandling af det tematiske stof gav det musikalske udtryk en hidtil ukendt dimension, der i høj grad bidrog til udviklingen af sonateformen. Med årene fik Joseph Haydn stadig flere kontakter med det internationale musikliv
kontrapunktiske stemmer og modstemmer, der skiftevis i dux- og comesform fremføres i samlet forlængelse af hinanden efter den første eksposition. Variationer inden for dette strenge mønster opstår fx ved, at enkelte stemmer tier eller fremfører nyt stof uafhængigt af de
kontrapunktiske færdigheder i melodiske forløb, som afspejler tekstens fonetiske aspekter, fx i Fem Kanons op. 16 for sang, klarinet og basklarinet og de to Goethe-sange op. 19 for kor og fem instrumenter. I 1920'erne tilegnede han sig Schönbergs
musik fra 1912 til 1958, hvorefter han koncentrerede sig om at male. Carl Ruggles' relativt få værker, fx Sun-treader for orkester (1926-1931), er skrevet i en egensindig, atonal, kontrapunktisk stil. Læs mere i Den Store Danske atonal musik
kontrapunktisk musik (kanon, fuga o.l.) en musikalsk teknik, der medfører halvering eller anden forkortelse af nodeværdierne i en melodi eller et tema. Princippet er det modsatte af augmentation, der ligesom diminution var en almindeligt anvendt teknik i renæssance og barok
kontrapunktiske i musikken. Sideløbende arbejdede Weie med frie, fantasibårne figurkompositioner. I disse billeder, som han selv betragtede som sine vigtigste, søgte han at forene klassiske temaer og en visionær, romantisk form med den moderne malerkunsts landvindinger med hensyn til rendyrkning
Figuralmusik, 1400-1500-t.s flerstemmige, kontrapunktiske vokalmusik, modsat den gregorianske sang, cantus planus, der er enstemmig. Til figuralmusikken hører enkle satstyper som organum eller fauxbourdon, der kan være baseret på gregorianske melodier.