kopulere – fremmedord
Kopulere, 1. have samleje; 2. (om kønsceller, fx hos visse alger og svampe) smelte sammen; 3. (tidligere i danske kirkebøger) copulere, vie, ægtevie; 4. se kopulere (botanik).
Kopulere, 1. have samleje; 2. (om kønsceller, fx hos visse alger og svampe) smelte sammen; 3. (tidligere i danske kirkebøger) copulere, vie, ægtevie; 4. se kopulere (botanik).
At kopulere er inden for botanik at pode ved at binde podekvisten fast til grundstammen.
Copula carnalis, (lat. copula + carnalis kødelig, af caro, carnis kød), samleje; sammenlign med kopulere.
(Dansk Biografisk Leksikon)
kopulerede med 12 kvinder fra Børnehuset. Skørbug og andre sygdomme med døden til følge bredte sig under de fortvivlede forhold. Et truende mytteri blev dog hindret deraf. P. kom også her i klammeri med alle, især dog material- og proviantforvalteren
(Dansk Biografisk Leksikon)
kopulere oversat med "koble". B. var også foregangsmand på andre landøkonomiske områder og udgav flere meget læste bøger, bl.a. En kortfattet Anviisning til det forbedrede Jordbrug, 1833. Konsistorialråd 1828. Familie Forældre: bonden Hans Jensen B. (1728–81) og Ellen Jacobsdatter
(Dansk litteraturs historie)
kopulerende ører på deres vej gennem romanen og gennem Europa. I den traditionelle roman er tilfældige sammentræf et af de vigtigste redskaber til at skabe en sammenhængende handling, men hos Højholt er tilfældet altid en faktor, som skiller sig ud
(Symbolleksikon)
kopulere som kaniner”, og den hurtige formering kan kaldes: “at yngle som kaniner”. “At trække en kanin op af hatten” bruges i tryllekunst, og betyder overført at gøre noget overraskende. Udtrykket “harens gevær” anvendes om at flygte i stedet for