kordongesims
Kordongesims, (1. led af fr. cordon 'snor, bånd', via lat. fra gr. chorde 'streng, tarm'), bygningsdekoration, se båndgesims.
Kordongesims, (1. led af fr. cordon 'snor, bånd', via lat. fra gr. chorde 'streng, tarm'), bygningsdekoration, se båndgesims.
kordongesims, der er placeret 3/8 del ned ad facaden efter det gyldne snit. På hver langmur er der en lang risalit, hvor murværket træder en smule frem, og over gesimsen er der i midten på hver risalit et stort, halvcirkelformet
er et dekorationselement på en bygning, udformet som et vandret løbende, profileret eller (især i nyklassicismen) plant fremspring, oftest anvendt som kordongesims.
(Trap Danmark)
kordongesims, en fordybning med stukkaturarbejde samt en kvist på tre fag. I 1832 nævnes sandstensskuret for første gang, idet adgangsforholdene blev ændret ved tilbygningen af portbygningen. I 1963 var der brand i bygningen, og der var en større istandsættelse i
(Trap Danmark)
kordongesims samt hvide indfatninger omkring hoveddøre og midterste vinduer i stueetagen, mens den på de øvrige sider fremtræder i gul, blank mur. I østgavlen er fire af murankrene udformet som årstallet 1737. Vinduerne er overvejende ældre, hvidmalede, torammede vinduer, mens
(Trap Danmark)
Kordongesims og bånd er opført i bornholmsk sandsten, og det kan derfor tænkes at de oprindeligt ikke var pudset over. Balustrene mellem søjlerne på beletagen blev ombygget i 1830'erne. Samtidig med forhuset blev sidehuset og det lave udhus opført
(Trap Danmark)
kordongesims mellem stueetage og 1. sal og et bånd under 1. salens vinduer. Formentlig er disse af sandsten. Mellem gesims og bånd sidder over portfaget en stenplade med guldinskription. Under kordongesimsen er facaden malet blå/grå og herover hvidmalet
(Trap Danmark)
kordongesims og afsluttes af en hovedgesims. I en buet portgennemkørsel ud til Vestergade sidder en ældre, dobbeltfløjet bosseret port afsluttet med guirlande, ægstav, og udskåret viftemotiv. Gårdsiden med gesimsbånd står gulmalet over en sortmalet kampestenssokkel. Gesimsbåndet brydes af et bagtrappehus
(Trap Danmark)
kordongesims og en profileret hovedgesims, der tilsammen giver facaden et afbalanceret og helstøbt udtryk under det røde, teglhængte heltag. Den horisontale deling af murplanet med refendfugning, kordongesims og vinduesbånd skaber en visuel balance og stabilitet i den blankmurede facade, mens
(Trap Danmark)
kordongesims med glasfrise omtales først fra 1895. Tagkvistene er antageligt fra begyndelsen af 1900-tallet og en oliemalet facade omtales første gang i 1858.Fiolstræde 27 er opført 1811-1813 for tømrersvend Niels Chr. Nødholm. Bygningen fremstod pudset og oliemalet