korisk
Korisk betyder ‘som vedrører et kor’.
Korisk betyder ‘som vedrører et kor’.
korisk med mange medvirkende. Alt efter dens beskaffenhed kan de synge samme melodi (enstemmigt, fx gregoriansk koral), eller de kan synge to eller flere forskellige melodier samtidig (flerstemmigt, fx en motet). Inden for den vestlige civilisation er der siden oldtiden
den endnu ældre tostemmige gymel. Den yngre, franske type, der ikke optræder før 1430, har en gregoriansk melodi som cantus firmus i overstemmen. Fra 1500-t. blev betegnelsen tillige anvendt om tre-, fire- og femstemmige koriske deklamationer af religiøse tekster.
korisk besatte stemmer (tutti 'alle') afvekslende med solistiske afsnit. Dermed anvendte Corelli det såkaldte koncerterende princip, der var blevet udforsket bl.a. af den venetianske skoles komponister, og som består i den musikalske udnyttelse af kontrasten mellem forskellige klanggrupper. I den
se modalnotation). Denne form er lidt senere udviklet end organum purum. I hele organumgenrens ca. 350 år lange historie var det kun de solistiske dele af den gregorianske sang, man udsatte flerstemmigt, mens de korisk sungne dele fortsat fremførtes enstemmigt.
Ripieno, (ital. 'helt fuld', af re- og lat. plenus 'fuld'), ældre betegnelse for en korisk besat orkesterstemme i modsætning til den solistiske stemme.
korisk besatte grupper af strygere (1. og 2. violiner, bratscher, celloer og kontrabasser), træblæsere (fløjter, oboer, klarinetter og fagotter, normalt tre af hver), messingblæsere (fire horn, tre trompeter, tre basuner og tuba) samt pauker og andet slagtøj. Lejlighedsvis forekommer også
solosonaten med ét soloinstrument og continuo. Triosonaten nåede sit kunstneriske højdepunkt i slutningen af 1600-t. hos bl.a. Arcangelo Corelli. Gennem korisk besætning af visse afsnit opstod formen concerto grosso. For orgel solo skrev J.S. Bach seks triosonater (ca. 1727).
korisk, med eller uden instrumental ledsagelse. Almindeligvis sammenkædes vokalmusikkens toner med en tekst, hvis indhold i større eller mindre grad finder udtryk i musikken (se fx madrigal og messe). Mange instrumentale genrer er udviklet fra vokalmusik, hvilket understreger dens fundamentale