kornettist
En kornettist er en musiker der spiller kornet.
En kornettist er en musiker der spiller kornet.
kornettister drog Oliver i 1918 til Chicago, hvor han i 1922 sendte bud efter sin protegé Louis Armstrong, der blev 2. kornettist i det berømmelige Creole Jazz Band, der blev kulminationen på Olivers karriere 1922-24; 36 epokegørende pladesider fra
kornettisten og bandlederen Buddy Bolden, der aldrig blev indspillet. Andre vigtige musikere i den tidlige New Orleans-jazz inkluderer klarinettisten og saxofonisten Sidney Bechet, kornettisten og bandlederen King Oliver. Original Dixieland Jazz Band, det første band, der indspillede jazz (i
Bix Beiderbecke, 1903-1931, amerikansk kornettist og pianist, hovedfigur i orkesteret The Wolverines 1923-25. Han spillede senere i Paul Whitemans orkester og i mindre grupper. Med sit lyrisk følsomme spil var han en af 1920'ernes betydeligste jazzsolister.
sit lidenskabelige og pågående spil dannede skole i den moderne del af den såkaldte souljazz. Han havde sit eget ensemble med broderen, kornettisten Nat Adderley (1931-2000), men er også værdsat for sit samarbejde med Miles Davis og Bill Evans.
kornettisten Don Cherry, og pianisten Carla Bley Liberation Music Orchestra med sange fra Den Spanske Borgerkrig og andre revolutionære kompositioner. Haden er blandt de mest erfarne og virtuose moderne jazzbassister og har også indspillet plader med fusionsmusik med bl.a. Pat
kornettist. Han skabte en fornyende spillestil som medlem af Ornette Colemans kvartet 1958-61. Siden ledede han mest egne grupper og bragte elementer fra mange etniske kulturer ind i jazzen, bl.a. ved brug af en række biinstrumenter. Han opholdt sig
kornettist Buddie Petits (ca. 1895-1931) band, var hans tone i de modne år mindre præget af New Orleans-jazzen end af den mere kølige og virtuose stil i swingmusikken, tilsat en karakteristisk veloplagt snerren. Hall høres på en række
kornettist i King Olivers Creole Jazz Band. Hans grammofondebut fandt sted i 1923. Armstrong indskrev sig for alvor i musikhistorien som leder af grammofongrupperne Hot Five og Hot Seven (1925-1928). Han gjorde sig her fri af New Orleans-musikkens
afløste Cootie Williams i Duke Ellingtons orkester, hvor han blev til 1963. Han var stærkt inspireret af forgængerens klangligt ekspressive spil; også som kornettist, violinist og sanger kom hans talent bedst til udfoldelse hos Ellington, som gav ham tilnavnet "Floorshow".