kortisol
Kortisol, hormon, se binyrebarkhormoner og kortikosteroider.
Kortisol, hormon, se binyrebarkhormoner og kortikosteroider.
kortisol i binyrebarken. Under normale forhold hæmmer kortisol dannelsen af CRH, således at blodets indhold af kortisol holdes inden for snævre grænser. Frigørelsen af CRH kan øges, når forskellige dele af nervesystemet påvirker hypothalamus, hvorefter dannelsen af ACTH og kortisol
kortisol. Herved ophobes ufærdige stofskifteprodukter, der virker som det mandlige kønshormon (adrenale androgener). Hos piger udvikles kønsorganerne derfor i mandlig retning. Kvinder får filipenser, skægvækst og øget kropsbehåring (hirsutisme), små bryster, dyb stemme, manglende menstruationer og forstørret klitoris (virilisering). Hos
kortisol. Hvis et voksent menneskes kost indeholder under 40 til 50 g protein pr. døgn, er der ikke aminosyrer nok til, at proteinsyntesen kan følge proteinnedbrydningen. Resultatet bliver, at kroppens proteinmængde falder. Dette skyldes flere ting. Der er proteintab i
kortisol (se binyre og hypofyse). Virkningerne af kortisol er dels understøttende for virkningerne af det sympatiske nervesystem, især dets stofskiftevirkninger, dels hæmmende for produktionen af en række af de cytokiner, som evt. udløste stressreaktionen. Herved opnås en dæmpning af de
kortisol. Det får også fedtvæv til at frigive fedtsyrer til blodet. Enkelte celler i luftveje og mave-tarm-kanal producerer små mængder ACTH. Bliver sådanne celler til kræftsvulster, kan de undertiden producere meget store mængder ACTH, hvilket kan føre til
kortisol og kortikosteron, en gruppe af kortikosteroider), livsvigtige hormoner med udtalte virkninger på næsten alle organismens væv. Virkningsmekanismen er typisk permissiv: Hvis ikke hormonerne er til stede, fungerer de øvrige regulerende mekanismer dårligt. Størst betydning har hormonerne for omstilling af
kortisol), hvis udskillelse fra binyrebarken styres cirkadisk af hypofysens produktion af ACTH, dvs. i en døgnrytme, således at kortisolindholdet i blodet er højest om morgenen og derefter falder i løbet af dagen og er meget lavt om natten, medmindre døgnrytmen
kortisol regulerer kroppens omsætning af fedt, kulhydrat og proteiner aldosteron nedsætter natrium- og øger kaliumudskillelsen i nyrerne binyremarven adrenalin og noradrenalin stresshormoner, der øger puls, blodtryk og sukkermængden i blodet nyrerne erythropoietin stimulerer dannelsen af røde blodlegemer i knoglemarven renin
Hydrokortison, kortisol, hormon, se binyrebarkhormoner og kortikosteroider.