kosmologisk
Kosmologisk betyder ‘som vedrører kosmologi’.
Kosmologisk betyder ‘som vedrører kosmologi’.
kosmologiske konstant er nul, vil et sådant Univers udvide sig til et maksimum, hvorpå det på ny vil kollapse til en slags omvendt big bang (Big Crunch). Med en kosmisk frastødning i form af den kosmologiske konstant vil et lukket
kosmologiske princip ikke længere, og universet ser forskelligt ud forskellige steder. Den fysiske årsag til det kosmologiske princip I moderne fysisk kosmologi forstås årsagen til, at universet på store afstande overholder det kosmologiske princip, gennem den såkaldte inflationsteori. Det centrale
kosmologiske konstant således overflødig, og Einstein kaldte den sit livs største fejltagelse. Det er et hovedproblem i moderne kosmologi at forstå, hvorfor den kosmologiske konstant er så ekstremt lille. Forskellige forklaringer er foreslået, bl.a. eksistensen af babyuniverser. Den øvre grænse
kosmologiske gudsbevis Kosmologien beskæftiger sig med verdens skabelse. Kernen i det kosmologiske gudsbevis er, at når verden eksisterer, så må der eksistere en gud, der har skabt verden. Thomas Aquinas Thomas Aquinas afviste i 1200-tallet Anselm af Canterburys bevis
Kosmologisk rødforskydning I den generelle relativitetsteori forekommer rødforskydning ud fra den mere generelle løsning af bevægelsesligningen for lys (geodætligningen). Årsagen til rødforskydningen kan på den måde ses som forårsaget af rummets krumning og ekspansion/kontraktion. Den kosmologiske rødforskydning fremkommer netop på
Kosmologisk gudsbevis, slutning, der siger, at når verden eksisterer, så må der også eksistere en gud, der har skabt den.
Kosmologisk princip, den antagelse at rummet er ensartet og har samme egenskaber i alle retninger.
kosmologiske konstant, som Einstein postulerede i 1917 i forbindelse med sin formulering af den generelle relativitetsteori i en kosmologisk kontekst. Den kosmologiske konstant er matematisk ækvivalent med tilstedeværelsen af en energitæthed i universet, som er identisk den samme alle steder
kosmologiske led med sin egen kosmologiske konstant, i princippet kunne tillades. Dette led indfører en art frastødning, der modvirker massetiltrækningen mellem Universets galakser, og tillader i princippet kosmologiske løsninger, som svarer til et statisk, tidsuafhængigt Univers. Kort tid efter viste