Kosmos
Kosmos, serie af sovjetiske satellitter. Den første Kosmos-satellit blev sendt i kredsløb i 1962, og siden er flere end 2000 satellitter blevet opsendt i serien, der omfatter både militære og videnskabelige satellitter.
Kosmos, serie af sovjetiske satellitter. Den første Kosmos-satellit blev sendt i kredsløb i 1962, og siden er flere end 2000 satellitter blevet opsendt i serien, der omfatter både militære og videnskabelige satellitter.
er udgangspunktet for de græske skabelsesmyter, kaldes verdens skabelse teogoni, dvs. gudernes tilblivelse, og som betegnelse for den "ordnede verden" eller Universet kendes kosmos først hos naturfilosofferne i midten af 400-tallet f.v.t., tidligst hos Empedokles, der om Apollon siger
Kosmo-, (af gr. kosmos verden), vedr. verden (fx kosmogoni); vedr. verdensrummet (fx kosmonaut).
Kosmos-1220, sovjetisk efterretningssatellit, opsendt i 1980 til opfangning af radiosignaler fra fremmede orlogsfartøjer og overvågning af skibspositioner. Ifølge de amerikanske forsvarsmyndigheders center for overvågning af rumsonder, USSTRATCOM, styrtede Kosmos-1220 ned den 16.2.2014 i ørkenen i det nordlige Saudi
kosmos. Tre centrale temaer vedr. kosmos' egenskaber skal fremhæves: 1) den kosmiske geografi, 2) de kosmiske perioder og 3) den kosmiske lov eller vej. Den kosmiske geografi tager udgangspunkt i forestillinger om verdens centrum, dvs. det sted i Universet, hvor
kosmos, Midgård. Udenfor lå Udgård, der stadig tænktes at befinde sig i kaostilstand med jætter og andre farlige væsener. Hos mange folkeslag betyder skabelsen eller kosmogonien blot afgrænsningen af et kosmos; uden om dette tænkes urtidens kaos at bestå i
kosmos. Natur kan også være et udtryk for det grundlæggende særpræg ved noget, en tings essens. Ordet natur har rod i det indoeuropæiske ord for fødsel, og en af dets nuværende betydninger er da også det medfødte i modsætning til
Universet er hele den fysiske verden. Da Universet omfatter alting, er der nødvendigvis tale om et forsimplet billede af virkeligheden, når fysikere og astronomer taler om at beskrive Universets struktur og udvikling. Ikke desto mindre har vi i dag en
kosmos, og røgen menneskets bøn til guderne. Der findes i de fleste religioner længerevarende dramatiske og farverige ceremonier, som udføres af præster, konger eller klanoverhoveder til fejring af førstegrøde og nytår eller til sikring af dyrenes og menneskenes trivsel. Gennem
kosmos' afslutning og forløsning, udformet i begreber som tzimtzum 'kontraktion, Guds selvbegrænsning', shvirat hakelim 'karrenes sønderbrydning', dvs. de guddommelige emanationskar, og tikkun 'genoprettelse, retablering', i hvilken hele det jødiske folk tildeles den messianske opgave at genoprette kosmos, får umådelig indflydelse