kråse
er en del af fugles fordøjelsessystem.
er en del af fugles fordøjelsessystem.
kråse, som vi i dag ser det hos planteædende fugle. Kråsen indeholdt valnøddestore sten, og ved at sammentrække musklerne i kråsen kværnede stenene maden til grød; dette kendes også fra sauropoderne. 2. Sauropoda omfatter de største landdyr nogensinde. De opstod
kråsen). Kråsens udformning afhænger i høj grad af føden. Den kan fx være næsten rudimentær hos frugtædere som tangarer, mens den hos fugle, der lever af "vanskelige" fiberholdige plantedele, er særdeles kraftig og tykvægget med en hærdet slimhinde, som sammen
kråsen). Fugle, der lever af fiberholdige plantedele, har en særlig kraftig og tykvægget kråse. Ved rytmiske sammentrækningen af kråsen males føden mellem småsten og andre hårde genstande, som fuglene har slugt. Fuglene sluger sten af en passende størrelse. Bl.a. duer
kråsen fra en stor gås eller to ænder, men alle rester fra dyret blev brugt til suppefonden, herunder hoved, hals, vingeled, fødder, hjerte, lever og rygrad. Karakteristisk for suppen er svesker og syrlige æbler. Kråsesuppe opskrift Baseret på Det Store
kråse med tykke muskuløse vægge. Hos fuglene er kråsen indvendigt beklædt med en hornagtig rivehinde, der kan være grønligt farvet af galde. Ved kråsens rytmiske sammentrækninger søndermales føden mellem småsten og andre hårde genstande, som fuglene har slugt. Kråsesten er
kråsen og får også blyhaglene med. I kråsens sure miljø findeles og opløses haglene, så bly lettere kan optages i kroppen. Dette er standset gennem et dansk forbud mod brug af blyhagl til jagt. Læs mere i Den Store Danske
Man har fundet samlinger af blankpolerede sten i maven på sauropoderne. De viser, at de havde en mavesten, gastrolitter, der blev benyttet til at findele føden, ligesom i kråsen hos nulevende fugle. Læs mere i Den Store Danske dinosaurer sauropoder
kråse, og en lang tarm. Frugtduerne omfatter dels de grønne papegøjeduer (Treron spp.) fra tropisk Afrika og Østasien, dels de mere typiske frugtduer (Ptilinopus spp.) og kejserduer (Ducula spp.) mfl. fra Sydøstasien, Australien og Stillehavsområdet. De grønne duer knuser og
kråse. Formering Reden, der bygges af plantemateriale, fjer og hår og har en meget dyb skål, anbringes som regel i træer eller buske. Kuldet på 3-6 æg ruges af hunnen, mens ungerne fodres af begge mager. Derudover er der