kredsmandat
Et kredsmandat er et mandat, der vindes direkte i valgkredsen, modsat et tillægsmandat. I Danmark er det siden 2007 de ti storkredse, der er valgkredse. Læs mere i Den Store Danske folketingsvalg
Et kredsmandat er et mandat, der vindes direkte i valgkredsen, modsat et tillægsmandat. I Danmark er det siden 2007 de ti storkredse, der er valgkredse. Læs mere i Den Store Danske folketingsvalg
kredsmandat et kredsmandat eller 2 % af de afgivne gyldige stemmer eller i to af de tre landsdele så mange stemmer, som der i gennemsnit er afgivet pr. kredsmandat et kredsmandat eller 2 % af de afgivne gyl-dige stem-mer eller
kredsmandat i Hovedstaden. De konservative ville have mistet deres ene kredsmandat i Nordjylland, men til gengæld ville de have fået et tillægsmandat i Hovedstaden. Dansk Folkeparti ville have mistet både et kredsmandat og et tillægsmandat i Sjælland-Sydjylland, men de
kredsmandater, der vælges direkte og endeligt i storkredsene, dvs. de kan ikke mistes, hvis et parti får flere kredsmandater, end det er berettiget til i alt. Socialdemokratiets stemmetal berettigede det til 49 mandater i alt, men § 77 i valgloven er
kredsmandater. Valgloven siger i øvrigt, at hvis Bornholms Storkreds ikke bliver tillagt to kredsmandater ved denne beregning, skal der foretages en ny beregning, hvor storkredsen forlods tillægges to kredsmandater. Forklaringen er, at man ikke meningsfuldt kan afholde forholdstalsvalg, hvis der
kredsmandat i en af de 10 storkredse. Et parti, der har opnået bare ét kredsmandat, deltager også i fordelingen af tillægsmandater. Der findes også en tredje mulighed for at kunne komme med i fordelingen af tillægsmandater. Den drejer sig om
ved konstitueringer i kommunalbestyrelser. Siden 2007 har man også brugt d'Hondts fordelingsmetode ved fordelingen af kredsmandater i de ti storkredse, som nu er de centrale elementer i kredsinddelingen. Læs mere i Den Store Danske forholdstalsvalg Sainte-Laguës fordelingsmetode valgsystemer
kredsmandater. Valget opgøres i tre trin. Først tildeles kredsmandaterne ved en simpel kvote, som findes ved at dividere antallet af stemmer med antallet af kredsens mandater. Kandidater, der har fået flere stemmer end kvoten, er direkte valgt. Dernæst fordeles overskydende
kredsmandater plus ét tillægsmandat ved forholdstalsvalg, i de tre hovedstadskredse dog to tillægsmandater. Valgloven tager højde for befolkningsforskydninger mellem landsdelene med en bestemmelse om, at den geografiske fordeling af mandater skal justeres, hvis stemmetallet pr. mandat i én kreds er
kredsmandat, tre på tillægsmandat. Opstillingskredsene har dog ingen selvstændig betydning for mandatfordelingen, som afgøres af stemmefordelingen på partierne i storkredsen og fordelingen af henholdsvis parti- og personlige stemmer på kandidaterne inden for hvert af partierne. Opstillingskredsenes afgrænsning spiller også ind