kremering
Kremering, se ligbrænding.
Kremering, se ligbrænding.
af de første afbrændingsforsøg i udryddelseslejren Chełmno i Polen. Proceduren skulle sikre kremering af ligene, knusning af større ikke-brændte knoglestykker og efterfølgende spredning af asken i bl.a. søer og floder. Arbejdet med opgravningen af ligene blev foretaget af fanger.
kremering, tilladt siden 1892) kan kun ske i krematorier, der er godkendt af Kirkeministeriet, og asken skal nedsættes på en almindelig begravelsesplads eller på andet godkendt sted. Dog har kirkeministeren siden 1975 kunnet tillade, at der forholdes med asken på
betegnelse for en begravelseshandling, der efterfølges af kremering (ligbrænding). Sprogbrugen er dog ikke konsekvent, idet ordet bisættelse traditionelt også bruges om fx fyrstebegravelser. Størstedelen af de begravelseshandlinger der foretages i Danmark er bisættelser. Læs mere i Den Store Danske begravelse
kremering, mens børn og unge løber rundt i gaderne og sprøjter vandfarver på alle forbipasserende til frugtbarhedens fremme. En særegen europæisk forårsfest var anthesterierne ('blomsterfesten') i det gamle Grækenland ved vinterstormens ophør og det begyndende løvspring. Festens gud var Dionysos
kremeringen havde vennen Edward Trelawny (1792-1881) sikret sig Shelleys hjerte, som han overlod til Mary. Hun opbevarede det til sin død, hvorefter det blev bisat sammen med hende i St. Peter's Church i Bournemouth. Eftertiden har været tilbøjelig
(Trap Danmark)
kremering lovliggjort, hvilket ikke blot førte til anlæggelse af krematorier i forbindelse med mange kirkegårde, men også rummede en arkitektonisk opgave med at udforme dem i et tidssvarende formsprog, hvilket til fulde opnåedes med Frits Schlegels kapelkrematorium på Mariebjerg Kirkegård
(Trap Danmark)
kremeringen blev bygget en gravhøj over det nedbrændte ligbål for at markere stedet. Der er gjort flere fund af depoter med våben, smykker og redskaber af bronze, bl.a. en samling af hjemligt fremstillede smykker og fem bronzekar fra Centraleuropa fundet
(Trap Danmark)
kremering, hvilket dog fysisk foregår på almindelige danske krematorier. Da hinduismen ikke er en fast afgrænset størrelse, tales der i hindukredse i Danmark om templer, der ikke i egentlig forstand er godkendte. Af disse findes der en del, bl.a. i
(Symbolleksikon)
kremeringen ikke har fundet sit blivende sted. Når de syv uger er gået, nedsættes urnen i familiegraven på kirkegården. Urner bruges også til fx stemmesedler (stemmeurner), en skik der kendes helt tilbage fra det gamle Rom, og som symbol for