kriminalistisk
Kriminalistisk, (se kriminalist), vedr. kriminalistik.
Kriminalistisk, (se kriminalist), vedr. kriminalistik.
kriminalistiske skole, kriminologiske og strafferetlige idéer, som udgik fra og blev fremlagt af italienske jurister og læger i slutningen af 1800-t., og som kom til at præge strafferetten i mange europæiske lande i begyndelsen af 1900-t. De kendteste
Kriminalistisk samarbejde Kriminalistisk samarbejde er internationalt praktisk og teoretisk samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse og behandling af kriminelle. Det globale samarbejde sker i FN-regi især på grundlag af femårige kriminalitetskonferencer. På regionalt plan foregår samarbejdet i Europarådsregi og i nordisk regi
stedet for ren frihedsstraf. Liszt var en af grundlæggerne af den internationale kriminalistiske forening (1889-ca. 1917), hvis tanker fik stor betydning også for danske straffereformer i 1900-tallet, ligesom den gav stødet til oprettelsen af Dansk Kriminalistforening i 1899.
Kriminalistisk Institut og senere institutleder ved Det Juridiske Fakultet, hvor han blev prodekan i 2006. Jørn Vestergaard var i 1978 medstifter af Retspolitisk Forening og har siden været en flittig samfundsdebattør med omfattende bidrag til formidlingen af juridiske emner til
kriminalistisk drejet ægteskabsfortælling. Aktuelle problemstillinger tages op i bogen At gå i barndom (1997) om senildemens, baseret på selvoplevede erfaringer med en syg mor, og i romanen En andens hjerte (2001) med udgangspunkt i organtransplantation. Med den historiske roman Rigets
(Dansk Biografisk Leksikon)
kriminalistiske problemer som han har behandlet litterært i en række fortrinlige arbejder; dette gælder således afhandlinger om sædelighedsforbrydelser (1902), et tidligere arbejde om "Psychopathia sexualis" (1893) og: det i flere henseender grundlæggende og betydningsfulde værk Kriminal-antropologiske Studier over danske
(Dansk Biografisk Leksikon)
kriminalistisk islæt. Som de mest psykologisk dybtborende kan nævnes Natten i Östravåg, Ravnen (bd. I), Fugleedderkoppen (bd. II) og Stormen (bd. IV). Det er bemærkelsesværdigt at næsten alle Astrid Ehrencron-Kiddes svenske bøger har mandlig hovedperson, og at de alle
(Dansk Biografisk Leksikon)
kriminalistiske overvejelser, navnlig med henblik på besiddelsens betydning ved afgrænsningen af berigelsesforbrydelser. Som de vigtigste af T.s arbejder inden for formueretten kan foruden disputatsen fremhæves Dansk Tingsret, 1892 der i senere udgaver ved L. A. Grundtvig og Fr. Vinding Kruse
(Dansk Biografisk Leksikon)
kriminalistisk og fængselsretlig karakter. Han var således fra 1927 formand for kommissionen angående driften af Kbh.s fængsler, fra s.å. for kommissionen angående forebyggelsen af tilbagefald i forbrydelse, fra 1930 for udvalget angående tilvejebringelse af ungdomsfængsel, fra s.å. medlem