kristologisk
Kristologisk betyder ‘som vedrører kristologi’.
Kristologisk betyder ‘som vedrører kristologi’.
kristologiske kætterier, dels doketismen, der ikke kunne anerkende Jesu menneskenatur, dels ebjonitismen, der ikke kunne anerkende Jesu guddommelige natur. Kalchedonkoncilet løste ikke de kristologiske stridigheder. Flere nærorientalske kirker tilsluttede sig aldrig koncilet, og stridighederne fortsatte. To-naturs-læren gjorde det
kristologiske "højhedstitler", som optræder i evangelierne. Det drejer sig her, foruden om Messias/Kristus, især om Guds Søn og Davids Søn; tidligere spillede også udtrykket "menneskesønnen" en vigtig, om ikke ligefrem den vigtigste, rolle i denne sammenhæng. "Menneskesønnen" er i evangelierne
kristologiske begivenheder og alle kirkeårets mærkedage og har musik af Michna selv. De 197 bevarede salmer foreligger som tre salmecykler: Česká Mariánská Muzika (1647, Bøhmisk Mariamusik), Loutna česká (1653, Den tjekkiske Lut) og Svatoroční Muzika (1661, Kirkeårsmusik). Herudover er der
forhold til Guds nåde, lagde han 1525 afstand til Luthers teologi. I 1529 sluttede han sig til Wolfgang Capito og Reformationen i Strasbourg. I 1530'erne førte hans kristologiske opfattelse til kætteranklager i Augsburg og Ulm, men han klarede frisag.
kristologiske stridigheder. Uoverensstemmelserne mellem den antiochenske skole og den alexandrinske skole var i høj grad filosofisk bestemt, men dog samtidig udtryk for en magtkamp mellem patriarksæderne i Antiochia og Alexandria, der igen var forviklet med de romerske og byzantinske kejseres
kristologiske stridigheder i 400-tallet var de antiochenske teologers sympati for en stor del på nestorianernes side, mens den alexandrinske skole repræsenterede monofysitismen. Efter synoden i Kalchedon i 451 opnåede den antiochenske skole en fortsat indflydelse i den nestorianske kirke
kristologiske og trinitariske dogmestridigheder fra de første århundreder om Helligåndens virke i kirken og i verden, Logos' (Ordets) inkarnation, menneskets guddommeliggørelse (theosis), menneskets og verdens forklarelse (metamorphosis) og frelseshistoriens dramatisk-symbolske genfremstilling i gudstjenesten. Den ortodokse kirke er både rettroenhedens
kristologiske dogme og bekræftede således sit fulde trosfællesskab med de ortodokse kirker. Efter Georgiens indlemmelse i det russiske rige i 1801 blev den georgiske kirke gjort til et eksarchat under den russisk-ortodokse kirke. I 1917 genvandt den sin selvstændighed
kristologisk kætteri, idet han hævdede, at den inkarnerede Guds søn kun har én vilje (monoteletisme). Denne idé blev et bærende element i kejser Herakleios' dekret "Ekthesis" (638). Dekretet og hævdelsen af Kristi ene vilje blev skarpt angrebet som udtryk for