kromatin
Kromatin, det stof, kromosomer består af. Det findes i cellekernen og er stærkt farvbart. Når cellen ikke er i deling, ses kromatinet som en granuleret substans i kernen, mens det ved celledeling ses samlet i form af de enkelte kromosomer
Kromatin, det stof, kromosomer består af. Det findes i cellekernen og er stærkt farvbart. Når cellen ikke er i deling, ses kromatinet som en granuleret substans i kernen, mens det ved celledeling ses samlet i form af de enkelte kromosomer
kromatin: eukromatin, der er genetisk aktivt, samt heterokromatin, der er inaktivt. Heterokromatin adskiller sig histologisk fra eukromatin ved, at det farves "anderledes", deraf betegnelsen hetero. På et metafase-kromosom består områderne omkring centromeret og de sekundære konstriktioner af heterokromatin, og
kromatin, som cellebiologer i samme periode havde tildelt en central biologisk rolle under kromosomers deling, består af protein og nukleinsyre. Ved kemisk analyse af den nukleinsyre, der senere fik navnet DNA, påviste han 1885-1900 de fire baser adenin, guanin
kromatinet begynder at trække sig sammen til synlige strukturer, kromosomer, der kan iagttages i cellekernen vha. lysmikroskop. I profasen ses det tydeligt, at hvert kromosom består af to søsterkromatider sammenholdt i centromeren. Mod slutningen af profasen opløses kernehylstret, og cellens
kromatin. DNA er først viklet op omkring nogle små, ofte kugleformede proteiner, histoner. Denne enhed kaldes et nukleosom. Nukleosomerne er organiseret i karakteristiske højereordens strukturer, der fx under celledelingen kan iagttages som armene i kromosomerne. DNA-replikation En direkte konsekvens
Eukromatin, se kromatin.
kromatin, hvilket fx hos mennesket muliggør organiseringen af ca. 2 m DNA i en cellekerne, hvis udstrækning normalt er ca. 1 mio. gange mindre. Histonerne spiller en særlig rolle for genekspressionen, sådan som det illustreres ved forskning inden for epigenetik
Karyotin, (se karyo-), den farvbare del af kromosomerne; d.s.s. kromatin.
med risiko for svær kønsbunden sygdom samt senere til kønstest af kvindelige sportsudøvere. Det har vist sig, at en stor del af Y-kromosomet også er genetisk inaktivt og ved fluorescensmikroskopi kan ses som en lille fluorescerende plet, Y-kromatin.
eller flere nukleinsyrer (kernesyrer) og proteiner. Nogle af de vigtigste og bedst studerede nukleoproteiner er kromatin, der primært består af DNA og histoner, og v-holdige ribosomer og splejseosomer, der varetager hhv. syntesen af protein og splejsning af RNA-molekyler.