kronikør
Kronikør, (fr. chroniqueur), forfatter af en kronik.
Kronikør, (fr. chroniqueur), forfatter af en kronik.
kronikøren nok ikke, så i stedet lader han hævnen fuldbyrdes i fire trin, der alle har karakter af forskellige krigsliste, udtænkte af Olga, hvis klogskab det åbenbart var kronikøren om at demonstrere. Disse krigsliste kendes både fra byzantinsk og norrøn
kronikøren flere folkloristiske træk, der dels erstatter manglende konkret viden og samtidig vidner om det ry for fanden-i-voldsk heltemod, der knyttede sig til Svjatoslav i eftertiden – mere i Ukraine end måske i Rusland. Skal vi tro kronikøren, indledte
kronikør både her og ved Nationaltidende, København og Social-Demokraten. Bogen Digtere i Forhør (1906) var som en samling af forfatterinterviews fra avissammenhæng en ny og væsentlig journalistisk nyskabelse. Med sin meget æstetiske orientering bidrog han endvidere til næsten alle
kronikører, der dog stadig begge vendte tilbage til den tyske fortid. Med Beyers Jakob der Lügner (1974) efter en roman af Jurek Becker opnåede DEFA sin eneste Oscar-nominering nogensinde. DEFA producerede også film i genrer, man havde lånt fra
kronikør. Do Couto virkede som embedsmand i den portugisiske krones tjeneste i Asien fra 1559; fra 1595 blev han arkivar i Goa og officiel historiograf for de portugisiske besiddelser i Asien. Hans hovedværk Décadas da Ásia, der fortsætter João de
Helsinki Universitet. Tamm har publiceret en lang række værker om dansk og europæisk retshistorie, herunder om romerretten. Han er desuden en aktiv samfundsdebattør, avisskribent og kronikør. Endvidere er han forfatter til et stort antal artikler i Den Store Danske Encyklopædi.
kronikør. Correia opholdt sig i den portugisiske krones tjeneste i Asien fra 1512 og efterlod ved sin død et stort manuskript om de portugisiske erobringer i Asien, der dog først publiceredes i 1800-t. under navnet Lendas da India (Beretninger
og i de følgende årtier udfoldede han sig som kulturhistorisk forfatter, essayist og kronikør, bl.a. med erindringsbøgerne fra et svundent københavnsk miljø Sig nu pænt goddag (1974) og De må gerne sige du! (1976) samt forlagserindringerne I delfinens tegn (1996).
som måtte aflevere sin vigtigste fæstning, Laon. Begge erobringer gik efter få år atter tabt for Hugo, som til gengæld fik stor magt i Burgund og Aquitaine. Hovedkilden til disse begivenheder er kronikøren Flodoard fra Reims (oversat til dansk 1987).