krydshvælving
Krydshvælving, korshvælving, hvælving med krydsende grater eller ribber.
Krydshvælving, korshvælving, hvælving med krydsende grater eller ribber.
krydshvælving eller korshvælving, hvor trykket fordeles i de fire hjørner. Denne hvælving kaldes også grathvælving efter navnet på skæringslinjerne, grater; den er brugt i bl.a. Maxentius-basilikaen i Rom (ca. 300 e.Kr.). Klosterhvælvingen kan betragtes som en lukket krydshvælving, hvor
krydshvælving og er forbundet til skibet via en rundbuet arkade, mens indgang udefra sker gennem en vestportal som blev indsat i 1854. Ved samme istandsættelse blev tårnet indrettet til våbenhus som erstatning for de nedrevne våbenhuse i nord og syd
krydshvælving, og med undtagelse af kapellets vinduer blev vinduerne i kirken fornyet. Kapellet har mod skibet en stor rundbue, som stammer fra 1695, og kapellet har et oprindeligt krydshvælv. Kalkmalerier Hvælvene i koret, skibet og tårnet er udsmykket med en
krydshvælving med svære, spidsbuede vægbuer. Tårnrummet har nyere bjælkeloft og en stor, rundbuet tårnbue mod skibet. Inventar Af kirkens middelalderlige inventar er døbefonten bevaret fra den tidlige gotiske periode. Den er et gotlandsk eksportarbejde af kalksten. Fonten tilhører den spidsbuede
to krydshvælvinger i skibet, og samtidig gjorde man murene højere ved hjælp af munkesten. Der blev ligeledes tilføjet et våbenhus og et tårn. Kirken er senere yderligere udvidet og ombygget. Fuglebjerg Kirkes hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk
Grat er den nedadvendte ryg, der fremkommer, hvor to kapper i ribbeløse krydshvælvinger støder sammen, også kaldet kappesøm. En sådan hvælving kaldes grathvælving. Læs mere i Den Store Danske hvælving
Gurtbue, (af ty. Gurt gjord, (arkit.) bånd), forstærkningsbue ved krydshvælvinger.
krydshvælving er opført lidt senere end resten af tårnet. Dermed var det nuværende mellemste stokværk oprindeligt det øverste, og adgangen hertil skete gennem en lem i skibets vesthvælving. Senere blev der opført et trappehus i tårnets nordhjørne, sikkert samtidigt med
krydshvælving, og også apsissen har hvælv. Sakristiet har sit oprindelige krydshvælv og er adskilt fra koret med en fladbuet dør. Korbuen i triumfvæggen har en sokkel med skråkant, magen til den, der ses i korets udvendige murværk, men ingen kragsten