heterosis
krydsningsfrodighed, er en betegnelse, der især er brugt i planteforædling og dyreavl for den forøgede livskraft, som ses hos afkom af individer, der har forskellig genetisk baggrund. Læs mere i Den Store Danske krydsninger
krydsningsfrodighed, er en betegnelse, der især er brugt i planteforædling og dyreavl for den forøgede livskraft, som ses hos afkom af individer, der har forskellig genetisk baggrund. Læs mere i Den Store Danske krydsninger
krydsningsfrodighed eller heterosis. Individer fra sådanne krydsninger er ofte mere livskraftige end forældredyrene, fx er de mere modstandsdygtige over for sygdomme. Denne effekt er størst for egenskaber med lav heritabilitet som fx frugtbarhed og sygdomsresistens. Krydsningsavl er mest udbredt inden
krydsningsfrodighed (heterosis). Produktionen af hybridfrø er besværlig og omkostningstung og kan enten gennemføres vha. mekanisk eller kemisk hansterilisering eller ved arveligt betinget pollensterilitet. Uanset hvordan en ny, forædlet sort er fremstillet, må den gennemgå en såkaldt værdiafprøvning og dermed bevise
Mange planter sikrer på forskellig vis udavl, fx ved genetisk bestemte sterilitetsforhold eller ved blomstringsfænologien (se bestøvning og bregner). Udavl kan resultere i heterosis (krydsningsfrodighed) og benyttes fx i avlsarbejdet med husdyr til at øge udbytte og ydelser, se avl.
(Dansk Biografisk Leksikon)
krydsningsfrodighed i forædlingsarbejdet at frembringe en konkurrencedygtig dansk roestamme, Maribo-N, der udsendtes 1929 og vandt stærk udbredelse. I 30erne begyndte L. før andre at udnytte kromosomfordobling, og 1948 havde han fået verdens første polyploide sukkerroe, Maribo-P, klar til