krystallinsk
Krystallinsk, (gr. krystallinos af krystal), krystaldannet; bestående af krystaller; det modsatte af amorfe stoffer.
Krystallinsk, (gr. krystallinos af krystal), krystaldannet; bestående af krystaller; det modsatte af amorfe stoffer.
krystallinske stoffer er regelmæssigt ordnede. En overgangsgruppe mellem amorfe og krystallinske stoffer er de såkaldt kvasikrystallinske legeringer. I amorfe stoffer findes der dog en vis grad af nærorden, og de betragtes derfor ofte som stærkt underafkølede væsker, der er så
krystallinske stoffers opbygning og deres termiske, elektriske og mekaniske egenskaber. Men fagområdet omfatter ud over krystallinske stoffer bl.a. også amorfe og bløde materialer uden krystallinsk orden, flydende krystaller, atomare gasser kondenseret i en fælles kvantetilstand og todimensionale elektrongasser i heterostrukturer
krystallinske orden afspejler de kræfter, hvormed atomerne (eller ionerne) påvirker hinanden, når de er tæt pakket. Årsagen til, at natriumklorid (salt) krystalliserer i en struktur med kubisk symmetri, er, at denne pakning af ionerne giver den laveste energi. Man kan
Krystallinske bjergarter, bjergarter dannet ved krystallisation af magmaer eller ved metamorf omkrystallisation i modsætning til sedimenter, der er dannet ved omlejring af mineralkorn.
krystallinske områder. Den amorfe tilstand er karakteriseret ved en glasovergang, som forekommer ved en temperatur, der kan være afhængig af stoffets termiske forhistorie, fx afkølingshastigheden fra bearbejdningstemperaturen eller lagringstid ved stuetemperatur. Under glasovergangstemperaturen er polymerer stive og glasagtige (sprøde), men
afledn. af gr. morphe 'form'), krystallinske stoffer med forskellige, men beslægtede kemiske sammensætninger og med samme krystalstruktur, hvor der er fuld blandbarhed mellem to endeled. Olivin-varieteterne forsterit (Mg2SiO4) og fayalit (Fe2SiO4) danner fx en isomorf blandingsrække ((Mg, Fe)2SiO4).
krystallinske materialers atomer eller molekyler er periodisk ordnet i krystalgitre. Keramiske materialer, glasser, halvledere, metaller, legeringer og polymermaterialer som gummi, cellulose eller plast kunne således stort set klassificeres som enten amorfe eller krystallinske. Derimod måtte cellemembranerne i levende organismer i
krystallinsk, vandholdigt aluminiumsilikat, der størrelsesmæssigt tilhører lerfraktionen. Det består ofte af hule kugler 30—50 Å i diameter med vægge af defekt kaolinit og forekommer typisk sammen med imogolit som en væsentlig del af jorder, dannet ud fra vulkansk glas
krystallinske bjergarter, der betegnes hornfels, idet det oprindelige vandindhold uddrives. Den oprindelige lagdeling vil i de fleste tilfælde blive udvisket. Nærmest magmakammeret, som er årsag til metamorfosen, dannes vandfrie højtemperaturmineraler som fx granat og andalusit, mens der længere væk fra