kulgas
Kulgas, se gas og gasværk.
Kulgas, se gas og gasværk.
kulgas ud fra stenkul eller brunkul. I 1792 begyndte skotten W. Murdock (1754-1839), en af James Watts medarbejdere, at fremstille kulgas til privat brug. Det første industrielle gasværk blev bygget i 1803 i Birmingham på Watts maskinfabrik. I de
kulgas. I løbet af 1960'erne og 1970'erne blev imidlertid både kulgas og koks udkonkurreret af andre brændsler (se gasværk). I stålproducerende lande bruges store mængder specielt egnede koks til udsmeltning af jern i højovne. Koksene blandes med jernmalm
Kulgas fremstilles på et gasværk, hvor stenkul ophedes i retorter uden luftens adgang (tør destillation), hvorved kullene afgiver gas og tjæredamp. Tilbage i retorten bliver der koks. Kulgas fik tidligst betydning som lyskilde. Til dette formål blev det første forsyningsselskab
kulgas. Den rå kulgas indeholder en række giftige bestanddele; af disse fjernes fx hydrogencyanid (HCN) og nogle svovlforbindelser, ved at gassen går igennem et lag af gasrensemasse. Men gassen indeholder stadig 8-10 % carbonmonoxid (CO), hvilket gør den stærkt giftig
kulgas. Hvert år eksporteredes der via Esbjerg 10-50.000 t indtil omkring 1985, da kulgas afløstes af naturgas. En helt usædvanlig forekomst findes i de tertiære basaltlag på Disko, Grønland. Her er metallisk jern dels spredt i ærtestore klumper over
kulgas. Hylstret er udstyret med en ventil, som bruges til fyldning, og hvorigennem gassen kan slippes ud, hvis trykket stiger (fx ved solopvarmning). Ballast i form af sand i sække giver mulighed for højderegulering, idet sandet droppes, efterhånden som ballonen
kulgas fremstillet ved afgasning af stenkul. Denne proces blev taget i brug ca. 1800. Gassen gav en gult lysende flamme, som var tilbøjelig til at sode. I bunsenbrænderen, som blev opfundet i 1855, brænder kulgassen med en svagt lysende, meget
kulgas) er den ugiftig, da den ikke indeholder carbonmonoxid. Ren methan har et kogepunkt på −162 °C og en øvre brændværdi på 39,8 MJ/m3. Brændværdien af 1 m3 naturgas fra danske felter svarer til brændværdien af ca. 1,1 l
kulgas ved absorption i olie. Det er en vigtig proces i miljøteknikken, hvor man i rensningsanlæg fjerner giftige bestanddele fra afgasser. Processen kan foregå i mange former for apparaturer. Almindeligst er absorptionstårne (absorptionskolonner), som gassen ledes igennem. Tårnet er fyldt