kulstofstål
Kulstofstål, jern-kulstof-legering med indtil 1,7% kulstof (C) og i alt ca. 1% silicium (Si) og mangan (Mn). De bløde, svejsbare stål med indtil 0,25% C anvendes som konstruktionsstål, de øvrige som maskinstål og værktøjsstål, ofte i
Kulstofstål, jern-kulstof-legering med indtil 1,7% kulstof (C) og i alt ca. 1% silicium (Si) og mangan (Mn). De bløde, svejsbare stål med indtil 0,25% C anvendes som konstruktionsstål, de øvrige som maskinstål og værktøjsstål, ofte i
tale om varmvalsede kulstofstål med 0,23-0,29% C og let forhøjet manganindhold (0,9%). Stålene kan bukkes på arbejdspladsen, og de varmvalsede kvaliteter kan sammensvejses til armeringsnet. Læs mere i Den Store Danske beton kulstofstål mangan armerede betonkonstruktioner
kulstofstål, vil man opnå større indhærdningsdybde, anløbningsbestandighed og slidstyrke ved tilsætning af 0,2-2% chrom. Yderligere forbedringer med hensyn til sejhed og finkornethed opnås ved tilsætning af nikkel, molybdæn, wolfram og lidt vanadium. Der findes i øjeblikket flere hundrede
kulstofstål. Der skelnes normalt mellem værktøjsfile, savfile og raspe. Værktøjsfile findes med forskellig behugning (tandform) og tværsnitsform, fx fladfile, halvrunde og firkantede file; de er normalt dobbelthuggede i modsætning til savfile, der er enkelthuggede, og anvendes til filing af save
kulstofstål, var det nødvendigt at bratkøle i vand, og man måtte slå sig til tåls med små indhærdningsdybder. Hærdning var langt fra almindelig udbredt; den blev mest anvendt på sværd og knive og på værktøj som bor og mejsler. Hærdning
kulstofstål til en "normal" tilstand, dvs. en finkornet struktur af ferrit og perlit eller af perlit alene. Normalisering anvendes især på ulegerede eller lavtlegerede stål med mindre end 0,8% kulstof. Den består af en dobbelt omkrystallisation i fast tilstand
slidstyrke og udmattelsesstyrke. En begrænset hårdhedsstigning i overfladen kan allerede opnås ved koldvalsning med polerede valser. På denne måde fremstilles bl.a. komprimeret akselstål. Egentlig overfladehærdning kan opnås ved vandkøling af kulstofstål (se hærdning) samt ved indsætning, nitridering, flammehærdning og ionimplantering.
kulstofstål. Imidlertid slog Siemens-Martin-processen først igennem længe efter patentets udløb, og Martin levede fattig og glemt, indtil hans pionergerning omsider i 1910 blev anerkendt fra alle sider i Europa. Læs mere i Den Store Danske metallurgi Siemens-Martin
Sfæroidisering, varmebehandling af kulstofstål for at opnå stålets blødeste og sejeste struktur (se blødglødning). Oftest udføres behandlingen ved langvarig glødning. Sfæroidisering anvendes især på emner, der skal bearbejdes ved spåntagning.
kulstofstål indeholder omkring 0,3 procent silicium og 0,3 procent mangan, så hårdheden af moderne stål er sjældent mindre end 100-110 HV. Grundstoffer, som især samler sig i austenitten, er kulstof, nikkel og mangan. Ren austenit er ikke