kultplads
(Nordisk Mytologi)
Kultplads, se helligdom.
(Nordisk Mytologi)
Kultplads, se helligdom.
Delfisk, (af gr. Delfikos, af Delfoi (lat. Delphi) oldgræsk kultplads for dyrkelse af Apollon), fra Delfi; tvetydigt; dunkelt; orakelagtigt.
kultplads 6 km nord for Persepolis i Iran. Her findes en række klippegrave for bl.a. de achaimenidiske konger Dareios 1., Artaxerxes 1., Xerxes 1. og Dareios 2. fra 500-400-tallet f.Kr. I klippevæggene er udhugget relieffer, hvoraf de sasanidiske
den romerske kult og havde sin egen flamen (præst) og en kultplads uden for Rom. Pomona havde ingen mytologi og var næsten glemt i klassisk tid; Ovid kunne derfor i Forvandlingerne frit opfinde en kærlighedshistorie om hende og guden Vertumnus.
Pythiade, (efter gr. Pytho ældre navn på den græske by og kultplads Delfi), tidsrum på fire år mellem to afholdelser af de pythiske lege.
(Trap Danmark)
kultplads. Bebyggelsessporene fra jernalderen viser, at området især i den sene del af perioden var tæt bebygget, og på Munkebo Bakke findes rester af en stormandshal omgivet af en palisade. Der er også gjort en del fund fra vikingetiden, heriblandt
(Trap Danmark)
kultplads, hvor tusindvis af kogegruber viser, at mange mennesker har været samlet i tiden ca. 1100-ca. 900 f. Kr. Jernalder Bebyggelsesspor fra ældre jernalder (ca. 500 f. Kr.-ca. 375 e.Kr.) er udgravet ved bl.a. Marslev og på Bytoften
(Danmarkshistorien)
kultplads ('fröslunda', 'frövi', 'tissø',), andre specialiserede håndværksfunktioner samt handelspladsen og tinghøjen træder nu i profil. Centralpladsen kan således ikke længere betragtes som ét geografisk punkt, men som et begrænset område, hvis enkelte enheder tilsammen repræsenterer det netværk af funktioner som
(Danmarks Oldtid)
kultplads med spor af menneske- og dyreofringer, som var i brug på næsset ved Tude Å og Vårby Å, før ringborgen Trelleborg blev opført.87 Det drejede sig om i alt 6 brønde, af hvilke de tre indeholdt dyre- og
(Nordisk Mytologi)
dansk gudinde, med Lejre som kultplads, jævnfør at Snorre beretter, at hun blev gift med Odins søn Skjold, den første konge i Lejre. Gefions navn, norrønt Gefjun, er ikke tolket med sikkerhed; måske betyder det "den, der giver", "den rige".