kultus
er et samfunds offentlige, synlige og regulerede gudsdyrkelse, der bygger på den forestilling, at et folks trivsel hviler på gudernes velvilje. Læs mere i Den Store Danske kult
er et samfunds offentlige, synlige og regulerede gudsdyrkelse, der bygger på den forestilling, at et folks trivsel hviler på gudernes velvilje. Læs mere i Den Store Danske kult
kultus; religionen var et samfundsanliggende. Hver bystat havde sin bygud eller bygudinde, fx Athena i Athen, Hera i Argos, Artemis i Efesos. Desuden dyrkedes et stort antal guder, såvel fælles græske som lokale. En græsk helligdom bestod af et nøje
kultus såvel som dens dannelses- og organisationsapparat også gjorde det. Denne kristendomsform har sit eget udtryk i kraft af den dominerende rolle, som gudstjenesten spiller deri (stedet, hvor frelseshistorien aktualiseres), og i kraft af den ekspansive religiøse og kulturelle udstråling
kultus). Med den romerske forfatter Cicero fik ordet cultura i 1. årh. f.Kr. den betydning, som kom til at præge al senere brug af det, cultura animi 'dyrkelse af ånden', forstået som omsorg for sjælens vækst. Herved forstås nøjagtig som
kultus var som hovedregel tæt forbundet med den enkelte bystat, men nogle fester hævede sig op til at have fællesgræsk betydning. De panhellenske fester er nært forbundne med det særlige græske fænomen agon, konkurrence, kappestrid, som kunne omfatte både sportslige
historie. Endvidere findes i puranaerne afsnit med filosofiske belæringer samt afsnit, der bl.a. omhandler retsvæsen, kultus, astrologi og magi. Puranaerne har en udpræget sekterisk karakter. De forherliger enten Vishnu, Shiva eller Brahma og andre vigtige guder i det hinduistiske panteon.
(Trap Danmark)
kultus, der har sine steder – helligsteder eller mødesteder – som er områder, på hvilke en given religion har sat et markant og signifikant præg. Der er altså ikke tale om naturforekomster, men derimod om den måde, hvorpå religion i videst omfang
(Trap Danmark)
kultus, der har sine steder – helligsteder eller mødesteder – som er områder, på hvilke en given religion har sat et markant og signifikant præg. Der er altså ikke tale om naturforekomster, men derimod om den måde, hvorpå religion i videst omfang
(Dansk Biografisk Leksikon)
kultus og sprog vidner derom. Men om den enkelte personligheds virken ved vi naturligvis intet. Biskop B. mindedes i Lund domkirkes necrologium under 21.8. sammen med biskop Gotebald og Henrik fra 1000-tallets midte "som var vor Kirkes første Biskop
(Dansk Biografisk Leksikon)
Kultus i vor Tid, en interessant, kulturhistorisk studie, 1904 den vel dokumenterede historiske roman Babel, 1906 Vaagne Nætter (fortællinger og skildringer), 1917 Om Panik og Skræk i Krigen, 1918 Den rumænske Krig. 1946 udsendte K. en bog om hærens arkiv