kunstvidenskab
Kunstvidenskab, se kunsthistorie.
Kunstvidenskab, se kunsthistorie.
kunstvidenskaben, tiltrak en række "elever", den såkaldte Warburgskole, der fik stor international indflydelse på 1900-t.s kunsthistorie, i Danmark repræsenteret af Meïr Stein. Et fællespunkt var distancen til kunstvidenskab forstået som stilhistorie eller som et æstetisk connaisseur-anliggende. I stedet
anvender samtlige videnskaber analytiske modeller; fx gør kunstvidenskabelig billedanalyse brug af matematiske teorier om perspektiv, og kemien anvender atommodellen som analytisk model ved kemiske analyser. Se også matematisk analyse, der sammen med algebra og geometri udgør de klassiske matematiske discipliner.
Argos, dansk tidsskrift for kunstvidenskab, visuel kommunikation og kunstpædagogik, udgivet på Odense Universitetsforlag siden 1985. Udkommer uregelmæssigt.
kunstvidenskaben, hvor en åndshistorisk og ikonografisk tradition i 1900-t. er blevet suppleret med en løbende diskussion om de særlige betingelser for at se, læse og finde mening i billeder, og hvori bl.a. gestaltpsykologiske og fænomenologiske betragtningsmåder har gjort sig
for æstetik, videnskabsteori og medicinsk etik. Hans undersøgelse af centrale metodologiske spørgsmål i kunstvidenskaben, Representation and Meaning in the Visual Arts (1969), er et standardværk. Sin interesse i æstetikkens teori har han videreført med The Nature of Aesthetic Qualities (1988).
kunstvidenskabelig disciplin, der tolker et kunstværk i dets kulturelle sammenhæng. Betegnelsen blev introduceret af den tyske kunsthistoriker Aby Warburg i 1912. Metoden, der er en videreudvikling af ikonografien, blev udarbejdet af Warburgs elev Erwin Panofsky; han skabte i Studies in
kunstvidenskab. Traditionelt omfatter kunsthistorie den visuelle kunsts tre hovedformer: arkitektur, maleri og skulptur samt deres fælles grundlag, tegningen og det dermed beslægtede område, grafikken. I de senere år har man imidlertid betonet specielle eller nye sider af disse kunstformer, fx
kulturhistorisk belyst inden for den kunstvidenskabelige disciplin ikonologi, udførligst i Raymond Klibansky, Erwin Panofsky og Fritz Saxl: Saturn and Melancholy. Studies in the History of Natural Philosophy, Religion, and Art (1964). Læs mere i Den Store Danske de fire temperamenter
på store kunstnerpersonligheder og markante værker, at man i den moderne kunstvidenskabelige beskæftigelse med kunstens væsen og vilkår nødvendigvis må medinddrage renæssancen. Læs mere i Den Store Danske renæssancen i øvrigt manierisme artikler om de enkelte landes billedkunst og arkitektur