kvan
Kvan, gammelt nordisk navn for planten Angelica archangelica. Se angelik og angelikarod.
Kvan, gammelt nordisk navn for planten Angelica archangelica. Se angelik og angelikarod.
Kvan (Angelica archangelica) er sjælden på strandenge; underarten fjeldkvan vokser bl.a. i Norge og på Grønland; de unge skud er spiselige og kan bruges som brændevinskrydderi. Stænglerne kan desuden anvendes kandiserede som konfekt og som dekoration på kager. Læs mere
kvan og vild gulerod. En stor del af de planter, vi dyrker og spiser i Danmark i dag, er dog forædlet i andre lande og senere indført som kulturplanter hertil. Det gælder for eksempel gulerod, ærter og kål. Ganske få
med glaserede frugter og kandiseret kvan. Kagen siges at stamme fra hoffet i Nancy hos den landflygtige polske konge Stanislaus Leszczinski (1677-1766, svigerfader til Ludvig 15.) og er opkaldt efter Ali Baba fra kongens yndlingslekture Tusind og én nat.
kvan 1 dl blade eller ca. 5 døgn ½ dl stængelskiver ca. 10 døgn have- og strandmalurt 5-10 korte skud 1-2 døgn mosepors 100-200 friske blade ca. 2 døgn prikbladet perikon ca. 1 dl blomsterknopper 2-3 uger
kvan og dild. I det tyrkiske køkken bruges en del persille, hvidløg og mynte, og fra asiatiske køkkener kan nævnes frisk koriander i det kinesiske køkken og citrongræs i det thailandske. I det klassiske franske køkken forekommer også sammensætninger af
Strandkvan, Angelica archangelica ssp. litoralis, 1-2 m høj, kraftig skærmplante, hjemmehørende i tempererede områder på den nordlige halvkugle. Den forekommer hist og her på strandenge i Danmark. Strandkvan er en underart af kvan, se angelik.
(Trap Danmark)
kvan (Angelica archangelica), gammeldansk *hwann, »kvan«. Ordet kvan er relativt sent, ca. år 1700, lånt til dansk fra norsk og henviser til den spiselige fjeldkvan. Fjeldkvan og krydsninger med den hjemmehørende strandkvan har været dyrket i Danmark siden middelalderen. Om
(Naturen i Danmark)
kvan og gærdesnerle med hvide, tragtformede blomster. Den høje kurvplante, kær-svinemælk, der rager op over tagrørene, er en af de ikke få arter på ugræssede strandenge, der er sydøstlig i Danmark og Europa (se kortet). Juli 2003. Kort: Jørgen
(Trap Grønland)
kvan hentet i naturen. Som noget nyt ses også bærbuske, småtræer og træagtige buske i haverne, fx alaskapil, balsampoppel, grønlandsk røn, bjergel samt nåletræer som engelmannsgran, ene og sibirisk lærk. Videre læsning Læs mere om natur og landskaber i Grønland