kvantefysisk
Kvantefysisk, (se kvantefysik), vedr. kvantefysik.
Kvantefysisk, (se kvantefysik), vedr. kvantefysik.
Paritet, (via fr. parité fra lat. paritas, af par 'lige'), i kvantefysikken betegnelse for spejlingssymmetri. De elektromagnetiske og de stærke kernekræfter er invariante under paritet. Det betyder, at en proces og dens spejlbillede foregår med samme sandsynlighed. De svage kernekræfter
Rotation, (af lat. rotatio, af rotare 'dreje omkring', af rota 'hjul'), i den klassiske mekanik en bevægelse af et legeme, der til ethvert tidspunkt kan opfattes som en drejning om en øjeblikkelig akse. Et simpelt eksempel er rotationen af et
kvantefysiske synspunkter med fordel kan finde anvendelse på studiet af krystallernes egenskaber. Det blev ouverturen til en stor kvantemekanisk udvikling af de faste stoffers fysik, som i 1948 førte til opfindelsen af transistoren. Og da fysikerne først var blevet fortrolige
kvantefysisk udtryk for det målte tværsnit σ (sandsynligheden for reaktion) i en kollision mellem to partikler, fx en neutron og en atomkerne. Tværsnittet afhænger resonans-agtigt af kollisionsenergien, og resonansens bredde Γ er knyttet til levetiden T af den tilhørende
kvantefysiske og klassiskfysiske tilstande. Winelands arbejde har også ført til udvikling af et meget præcist ur på basis af ioner i en fælde. Dette ion-ur er hundrede gange mere nøjagtigt end det cæsium-ur (se atomur), der nu anvendes
kvantefysiske love. Kilderne til de elektromagnetiske felter er elektriske ladninger og elektriske strømme. Maxwell-ligningerne forbinder felterne med kilderne og felterne indbyrdes. Ligningerne kan gives forskellige matematiske former. Udtrykt som sammenhørende partielle differentialligninger er de særlig egnede til teoretiske undersøgelser
kvantefysisk system, som har en veldefineret energi. Det er et væsentligt træk ved kvantefysikken, at et bundet system som et atom eller en atomkerne kun kan eksistere stabilt i et antal tilstande med bestemte energier. Tilstandene udgør systemets energispektrum; tilstanden
kvantefysisk beskrivelse af molekylers opførsel. Oppenheimer har derudover ydet vigtige bidrag til teorien om den kosmiske stråling og strukturen af deuteronen. I 1939 udarbejdede han sammen med Hartland S. Snyder (1913-1962) den første teori om, hvad der senere blev
kvantefysisk effekt, der forhindrer elektronernes frie bevægelse gennem et fast stof. Ifølge kvantemekanikken vil elektronerne i et fast stof befinde sig i kvantetilstande, hvor der til enhver position i rummet er knyttet en sandsynlighed for at finde elektronen netop der