læbeceller
Læbeceller, specialiserede overhudsceller hos planter, der parvis omgiver en åbning i bladet, se spalteåbning.
Læbeceller, specialiserede overhudsceller hos planter, der parvis omgiver en åbning i bladet, se spalteåbning.
græsbladenes læbeceller, der har form som håndvægte, og normaltypen med nyreformede læbeceller, som er mest udbredt. Spalteåbningstyperne er blevet brugt til at klassificere fossilt materiale, fordi spalteåbninger ofte er velbevarede, evt. som aftryk. Læs mere i Den Store Danske fotosyntese
Bicelle, type af planteceller, der ofte omgiver læbeceller, se spalteåbning.
læbeceller bestemmer åbningen af porer i bladenes overflade, spalteåbningerne, som tillader luftarter at passere. Mange planter kan bevæge blomster og blade i løbet af døgnet eller ved berøring, fx mimoser. Dette sker ved, at celler i bladets led optager eller
kun af et enkelt cellelag dækket af kutikula. En flerlaget, vandoplagrende overhud findes på visse blade, fx hos radiatorplante og gummifigen. Nogle af overhudens celler kan være specialiserede, fx bladenes læbeceller (se spalteåbning), forskellige hår samt vand- og næringsabsorberende rodhår.
læbeceller (stomata) lettede udveksling af gasser (ilt, O2, og kuldioxid, CO2). Endvidere udvikledes en modstandsdygtig væg opbygget af sporopollenin omkring sporerne, og centralt i planten udvikledes et ledningsvæv til transport af vand og næring. Generationsskifte De tidligste plantefossiler med disse
læbeceller omkring spalteåbninger. Hvis planten har tykkelsesvækst, erstattes overhuden senere med korkvæv. Grundvæv ligger inden for overfladevævet og kan opdeles efter funktion. Parenkymvæv med grønkorn kaldes grøntvæv eller assimilationsvæv, og her foregår fotosyntesen. I parenkym med oplagringsfunktion oplagres forskellige vigtige