lægben
Lægben, fibula, den bageste og tyndeste af underbenets to knogler.
Lægben, fibula, den bageste og tyndeste af underbenets to knogler.
lægben (fibula), der er placeret parallelt med skinnebenet. Samlet omtales bruddene som underbensbrud (fractura cruris). Bruddene opstår som simple lavenergibrud ved indirekte vold, fx ved skisport eller fodboldspil, eller som højenergibrud ved ydre vold, fx ved trafikskader, hvor der forekommer
lægben (fibula) ligger parallelt med og stramt bundet til skinnebenet, således at fodledsgaflen, der dannes af de to knogler, bliver et stramt fjedrende, stabilt element i hængselledforbindelsen med foden (ankelleddet). Bevægelserne i hofteleddet frembringes af muskler, der spænder sig fra
lægben) danner fodledsgaflen, der med de to ankelknyster, malleolerne, griber omkring siderne af rullebenet i en hængselledforbindelse, ankelleddet. Dettes bevægelser er stramt styret af flere ledbånd (sideligamenterne), der spænder sig fra malleolerne til flere af fodrodsknoglerne. Overstrækning eller overrivning af
lægben. Igennem hasen passerer de store kar og nerver til underbenet. Hos større pattedyr, især hovdyr, betegner hasen eller haseleddet den ledforbindelse, der findes mellem baglemmets underben (skinneben) og mellemfod. Haseleddet spiller en vigtig rolle for den rette udførelse af
lægben. Symfyser er en særlig type af uægte led, hvori knoglerne sammenholdes af kollagent bindevæv, udformet som koncentriske lameller, der omslutter et rum med en tyktflydende væske, beliggende mellem knoglerne. Forbindelsen er stramt fjedrende og tillader en vis indbyrdes bevægelighed
Perone, (gr. perone torn, pren, lægben), inden for anatomi lægbenet.
Peroneus, (af lat. nervus peroneus, af gr. perone torn, pren, lægben), gren af iskiasnerven, der forsyner læggen med nerveender.
lægben kan ligeledes helt eller delvis være sammenvoksede. De lange bagben benyttes ved spring på op til 3 m, hvis dyret trues af rovdyr som ørkenræv, ørkenlos eller slanger. Ørkenspringmus (Jaculus spp.) kan vertikalt hoppe op til 1 m. Springmus
(Danmarks Oldtid)
lægben lå i dens mund. Hestens tilstedeværelse i ofringen er vanskelig at forklare. Var den måske ofret som en ekstra tak for sejren af de lokale? Hvad angår hunden, kan det ikke udelukkes, at den var en krigshund og som