lærredsbinding
Lærredsbinding, glat vævning, den almindeligste stofkonstruktion, der går over mindst to skafter. Det giver en stærk og fast, men ikke særlig smidig stoftype. Lærredsbinding er en af de tre grundbindinger. Se binding.
Lærredsbinding, glat vævning, den almindeligste stofkonstruktion, der går over mindst to skafter. Det giver en stærk og fast, men ikke særlig smidig stoftype. Lærredsbinding er en af de tre grundbindinger. Se binding.
Lærredsbindingen, der er den mest almindelige og formodentlig ældste binding, har været brugt med stor opfindsomhed i en mængde variationer. Anvendelse af forskellige spinderetninger i kæde og skud ses tidligt. Vævninger med forskellig tykkelse på kæde- og skudgarn og forskellig
for et stof i lærredsbinding fremstillet af hør. I dag er det en bredere betegnelse for lærredsvævede stoffer i flere forskellige materialer som fx bomuld eller blanding af bomuld og hør. Læs mere i Den Store Danske lærredsbinding hvidevarer vævning
Lærredsbinding eller glatbinding, der væves over mindst to skafter, hvor det er hveranden tråd, der løftes eller sænkes. Det giver et stærkt, ensartet og lidt stift stof, alt efter garnernes karakter. De vigtigste er lagenlærred og skjortepoplin. Stoffer, der har
Crepe georgette, (fr., 2. led efter den franske modist Georgette de la Plante), kjolestof vævet i crepe- eller lærredsbinding med crepegarner i både kæde og skud. Forekommer oftest som polyester- og uldstof, sjældnere som silke-, bomulds- og viskosestof.
Panama, (efter Panama), skaftvævet stof i afledning af lærredsbinding med to parallelle garner i både kæde og skud.
lærredsbinding. Moderne rammevæve fremstilles i flere bredder og er bygget op af trend- og stofbom samt to sidestøtter med holdere til vævekammen. Kammen fås i forskellige tætheder og ligner et forstørret vævespjæld, hvor trenden skiftevis går igennem en rille og
Ravndug, (ty. Rabentuch), stærkt, tæt stof i lærredsbinding med kædetråde, som løber to og to gennem vævningen. Ravndug anvendes bl.a. til betræk til havemøbler og presenninger.
lærredsbinding. Reps med tværgående riller opnås ved at anvende groft skudgarn eller flere skud i samme skel; bindingen findes også med lodrette riller, se ravndug. Reps bruges ofte til at understrege stribeeffekter i forskellige farver og ellers til beklædning, tæpper
lærredsbinding med groft uldgarn og siden valket, enkelte stykker er udsmykket med flossyning. Det svenske mosefund Gerumsbergkappen i kipervævning og de danske Huldremosefund også i kiper og med lukkede kædeløkker, der tyder på brugen af en rundvæv, er dateret til