landbohistorie
Landbohistorie, se landbrugshistorie.
Landbohistorie, se landbrugshistorie.
landbohistorie. Mens landbrugshistorikere primært har fokuseret på de teknologiske og økonomiske problemstillinger i forbindelse med landbruget som erhverv, har landbohistorikere især interesseret sig for sociale og politiske forhold. Den internationale betegnelse agrarhistorie, der i nogen grad sammenfatter begge disse aspekter
landbohistorie. Han kombinerede sin omfattende indsigt i 1700-tallets og 1800-tallets historie med en god formidlingsevne, der kom til udtryk gennem et bredt forfatterskab, foredrag og optræden i TV og radio. Forfatterskab Blandt hans kendteste bøger er Gyldendal og
landbohistorie, skov- og vejhistorie, maritim historie, toldhistorie og politihistorie. Selskabet for Danmarks Kirkehistorie blev stiftet i 1849, mens specialforeningerne i øvrigt overvejende er fra tiden efter 1950. Organisation Størsteparten af de historiske foreninger er medlem af Dansk Historisk Fællesforening (1909), nu
fra 1700- og 1800-tallet samt værket Det danske landbrugs historie, 1-4 (1988-1989). Selskabet udgiver Landbohistorisk Tidsskrift (tidligere Bol og By), der beskæftiger sig med dansk landbohistorie fra middelalderen til nutiden. Læs mere i Den Store Danske landbrugshistorie
(Dansk Biografisk Leksikon)
Landbohistorie, sst. 1941 gav materiale til beregning af hoveriets organisation og omfang ca. 1770-ca. 1800, mens Fridlev Skrubbeltrang i Nogle Kilder til ældre dansk Landbrugsstatistik (Hist. T. ll.r.I, 1945) efter en indledning der præciserer Fridlev Skrubbeltrangs metodiske synspunkter kritisk
(Dansk Biografisk Leksikon)
landbohistorie blev hans egentlige forskningsfelt. Kildekritisk mindre sikker var Studier i Præstemandtallene 1677-1687 (Fortid og Nutid XIII, 1940), men med Studier i Danmarks Kornavl og Kornhandelspolitik 1610-1660 (Hist. Tidsskr. 10.r.VI, 1943) ydede han et værdifuldt bidrag til forståelsen
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
landbohistorien, som forståeligt nok havde hendes interesse, netop i 1960’erne under Fridlev Skrubbeltrangs ledelse udviklede sig til en særlig disciplin. Birgit Løgstrup blev en af hans fremmeste elever. Hendes første publicerede afhandling Markdrift og hoveri på Løvenborg, trykt i
(Trap Danmark)
landbohistorien i perioden 1800‑1900. Haver I Den Fynske Landsby findes en række rekonstruerede haver fra sidst i 1800-tallet og op gennem 1900-tallet, der viser den rige fynske havetradition, bl.a. Tommerup præstegårdshave, landstedshaver og landbohaver. Her er både
(Dansk Biografisk Leksikon)
landbohistorien og i Bistrup. Byens Gods 1661-1931, 1932 skildrede han med ligelig vægt på styrelsen og godsbeboernes økonomiske og sociale forhold godsets historie. L.s mere socialhistorisk rettede undersøgelser i dette arbejde forekommer idag næppe tilfredsstillende, men betød for sin