lovgivningsarbejde i Danmark i sidste halvdel af 1700-t. og beg. af 1800-t., som medførte omlægning af landbruget og store retlige, økonomiske og sociale ... Læs mere
Trods enighed om landboreformernes betydning har begivenhedsforløbet ikke været behandlet som en helhed på et acceptabelt forskningsgrundlag og er ej hell... Læs mere
Det, man samlende kalder landboreformerne, var en blanding af mange forskellige initiativer, målsætninger og virkemidler. Fra lokale forsøg med mergling til... Læs mere
... Læs mere
Når den danske enevælde ventede næsten 40 år med at gå aktivt ind i den økonomiske og sociale omdannelse af landbosamfundet, der var i gang, skyldes de... Læs mere
gård som en fæstebonde havde brugsretten til. Aftale om fæstet blev fastlagt mellem godsejer og fæstebonde i et fæstebrev. I forbindelse med ... ... Læs mere
fæstegods' overgang til selveje i tiden efter landboreformerne i slutningen af 1700-t. Fæstegårde blev i betydeligt omfang solgt til de hidtidige fæstebøn... Læs mere
en fra gammel tid nedarvet forpligtelse for de jordløse husmænd og inderster/indsiddere i et pastorat til hver at yde sognepræsten en arbejdsdag i høsten s... Læs mere
...stuf, eller ornum, før landboreformerne omkring 1800 et indhegnet areal, der ikke var underlagt jordfællesskab, og hvortil dispositionsretten lå hos en e... Læs mere
en af de metoder, der under landboreformerne fra slutningen af 1700-t. blev brugt til at samle landbrugsjorden, der tidligere var spredt på mange lodder, i et... Læs mere
...vider, bylove, grandebreve, vedtægter, der i ældre tid gjaldt for de enkelte landsbyer og indeholdt regler om jordfællesskab og landsbystyre, herunder hv... Læs mere
saksisk uradelsslægt, kendt fra begyndelsen af 1200-t. Slægten erhvervede i middelalderen flere tyske grevskaber og delte sig ca. 1650 i to endnu eksistere... Læs mere
1740-1820, tysk-dansk landskabsgartner, virksom i Danmark fra ca. 1762. Mansas indsats faldt i oplysnings- og landboreformernes tid, hvor der i tilslutning til... Læs mere
binding af de 14-36-årige mænd af bondestanden til det gods, hvor de var hjemmehørende, indført med forordning af 4.2.1733; bindingen udvidedes i 1742 t... Læs mere
monument til minde om ... ... Læs mere
...herregård, gods, den gård, der udgjorde centrum i det godssystem, der opstod i senmiddelalderen (se også sædegård). Mens betegnelsen ... ... Læs mere
de dybtgående forandringer i det danske landbosamfund og landbrug i perioden ca. 1750-1814, der skete på baggrund af en omfattende statslig lovgivning og ... Læs mere
Christian Albrecht Fabricius, 21.4.1734-17.10.1815, dansk jurist og landøkonomisk forfatter; fra 1790 medlem af Den Store Landbokommission. Fabricius levere... Læs mere
...udparcellering, deling af landbrugsejendom. Før landboreformerne fra midten af 1700-t. var brugsstrukturen i Danmark præget af relativ uforanderlighed. Op... Læs mere
... samling af gårde og huse i sluttet gruppe, siden jernalderen den dominerende bebyggelsesform i hele det nordvesteuropæiske sletteområde. I Danmark var p... Læs mere
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki