landret
Landret er et begreb inden for retshistorien, der optræder i to varianter. i Danmark den lov, som Christian 2. i 1521 udstedte for landet, i modsætning til hans byret af 1522. Christian II's landsret blev sammen med byretten ophævet
Landret er et begreb inden for retshistorien, der optræder i to varianter. i Danmark den lov, som Christian 2. i 1521 udstedte for landet, i modsætning til hans byret af 1522. Christian II's landsret blev sammen med byretten ophævet
er tysk lov af 1794 gældende for de fleste af de områder, som hørte under den preussiske krone. Initiativet til loven blev taget af Frederik 2. af Preussen i 1780, men overdrog til storkansler greve J.H.C. von Carmer at lede
landret fra den tid, hvor alt på dyret blev brugt efter slagtning. Suppen er baseret på kråsen fra en stor gås eller to ænder, men alle rester fra dyret blev brugt til suppefonden, herunder hoved, hals, vingeled, fødder, hjerte, lever
Landret og Code Napoléon, men tidligere var retsvidenskaben en international videnskab. De metoder, som udvikledes i Bologna og på andre universiteter, og som gik ud på forståelse og praktisk anvendelse af romerretten, såkaldt mos italicus, fulgtes over hele Europa. Som
Landret, Code Napoléon og Codice civile m.fl., efter ca. 1800 ophørte romerretten de fleste steder med at være gældende ret. I Tyskland var den dog endnu gennem hele 1800-tallet grundlaget for retsstudiet og retsvidenskaben, der her nåede et højdepunkt
landret, som i indhold minder en del om de nordiske landskabslove, og en lensret der ophnalder forholdet mellem fyrste og vasal. Sachsenspiegel fik en meget stor udbredelse også i oversættelse til andre tyske dialekter og slaviske sprog. Fire illustrerede håndskrifter
Preussen. Han arbejdede desuden på en kodifikation, dvs. en samlet optegnelse, af privatretten, men pga. hans død fik hans indsats her kun begrænset betydning for den preussiske lovbog Allgemeines Landrecht für die Preussischen Staaten (se Den Preussiske Landret) af 1794.
(Dansk Biografisk Leksikon)
landret af 1567 og den med denne overensstemmende ejderstedske landret af 1572 (begge uddragne af sachsisk ret, med ringe hensyn til landenes gamle love) var hans værk, ligeledes den fælles landretsforordning af 1573. Den sidste forfattede han i fællesskab med
(Dansk Biografisk Leksikon)
landret 1573). Handelspolitisk søgte han, rettet mod Hamburg, tilknytning til England. Sin plan om en nordsø-østersøkanal måtte han opgive, men han gennemførte flere betydningsfulde inddigninger navnlig i Ejdersted. A. støttede superintendenten Paul v. Eitzen for at bevare kirkelærens renhed
(Dansk Biografisk Leksikon)
landret, og atter søgte A. P. Bernstorff at knytte R. til sig ved at tilbyde ham gesandtposten i Napoli, men igen strandede det på faderens modstand. 1777–78 drog R. på en større udenlandsrejse til Frankrig og Holland hvorefter han