landsmål
Landsmål er det dialektbaserede norske skriftsprog, som blev grundlagt omkring 1850 af Ivar Aasen og fra 1929 betegnes nynorsk. Landsmål blev i 1885 ligestillet med riksmål, fra 1929 benævnt bokmål. Læs mere i Den Store Danske norsk sprog
Landsmål er det dialektbaserede norske skriftsprog, som blev grundlagt omkring 1850 af Ivar Aasen og fra 1929 betegnes nynorsk. Landsmål blev i 1885 ligestillet med riksmål, fra 1929 benævnt bokmål. Læs mere i Den Store Danske norsk sprog
landsmål. Sprogpolitisk vandt landsmålet frem fra 1870'erne, hvor Stortinget vedtog, at "Undervisningen i Almueskolen bør saavidt mulig meddeles paa Børnenes eget Talemaal". I 1885 kunne Stortinget med 78 stemmer mod 31 vedtage en ligestilling af de to sprogformer i
han så pædagogiske fordele ved landsmålet, som kunne befri almuen "fra unødig Møie". Aasen udtrykte sig også digterisk på landsmålet, og hans sange vinder stadig genklang hos det norske folk. Landsmålets officielle betegnelse er siden 1929 nynorsk. Se også norsk.
landsmål betegnelsen for et af de to officielle norske skriftsprog indtil 1929, da riksmål blev til bokmål, og landsmål til nynorsk. Riksmål lever videre som betegnelse for et konservativt bokmål, der som en udbredt, men uofficiel norm dyrkes bl.a. i
landsmål og slagsmål (1956), og engagerede sig i kampen mod den litterære modernisme med foredraget "Tungetale fra parnasset" (1953, trykt i I beundring og forargelse, 1954). Hans værk omfatter desuden noveller og skuespil. Han fik fra 1946 tildelt statens æresbolig
landsmål (12 melodier til digte af A.O. Vinje, op. 33, udg. 1881), lod han sig begejstre af landsmålsdigteren Arne Garborg til den måske mest monumentale sangcyklus i nordisk musik overhovedet, Haugtussa op. 67 (1895-98). Griegs afsluttende kompositioner fremstår som
fra 1930. Indrebø forskede bl.a. i stednavne og medvirkede som leder af Norsk Stadnamnarkiv fra 1921 til fornorskning af danskprægede navne. I 1930'erne var han bannerfører for konservativt landsmål. Hans efterladte store sproghistorie, Norsk målsoga, blev udgivet i 1951.
landsmål, som han redigerede indtil sin død. I det første nummer præsenterede han det såkaldte landsmålsalfabet, dvs. den stadig anvendte svenske lydskrift, der også blev benyttet af Bernhard Karlgren ved hans udforskning af kinesisk. Læs mere i Den Store Danske
dialektbaserede landsmål, som Knudsen tog afstand fra. Et vigtigt værk var Den landsgyldige norske Udtale (1876). Hans idéer om sproget fik tilslutning fra bl.a. Bjørnson og Ibsen og prægede i stort omfang retskrivningsreformer for norsk bokmål 1907, 1917 og 1938.
landsmål og højresidens riksmål. Moe så på sig selv som en mægler mellem de to lejre, og talte for et "samnorsk" sprog. Dette princip blev også det rådende i norsk sprogpolitik de følgende hundred år. Læs mere i Den Store