landsnegle
Landsnegle, landlevende snegle, tilhører gruppen lungesnegle.
Landsnegle, landlevende snegle, tilhører gruppen lungesnegle.
landsnegle, fx vinbjergsneglen (Helix pomatia), har man observeret et kompliceret parringsspil, der kan vare flere timer. Når to snegle mødes, beføler de først hinanden en tid; hvis begge er parat til parring, afskyder den ene en lille harpunagtig kalkstilet (kærlighedspil
landsnegle er kraftigt farvede, hvilket også gælder for de fleste nøgne havsnegle. Anatomi Snegle har som regel et veldefineret hoved, en bred fod, raspetunge og indvoldene i en indvoldssæk. Denne indvoldssæk er underkastet en vridning, torsion, på 180° i forhold
landsnegle). Hos leddyr har hjertet form af et rør og ligger langs dyrets rygside. Hæmolymfen pumpes aktivt ud og fordeles gennem arterier til vævene, hvorfra den i åbent kredsløb returnerer gennem små åbninger i hjerterøret. Et venesystem findes ikke, men
landsnegl. I dag anerkendes der 210 arter af fløjlsdyr, som alle overfladisk ligner hinanden med 14-43 par stumpe ben med kløer og et par antenner på hovedet. De opdeles i to familier: Peripatidae med 83 arter og Peripatopsidae med
landsnegle og to ferskvandssnegle. Bestandssvingninger Det er karakteristisk, at der er store udsving i bestandene af de enkelte arter. I Østgrønland er det "lemmingeår" med 3-5 års mellemrum. Det påvirker bestandene af hermelin, polarræv og sneugle. Lignende store bestandsudsving
landsnegle og insekter; Hawaii huser fx over 600 endemiske arter af bananfluer, hvoraf mange har en ganske anden levevis end bananfluer fra resten af verden. Etnografi Den oprindelige befolkning, kanaka maoli 'de sande mennesker', indvandrede fra det centrale Polynesien til
landsnegl som første mellemvært; anden mellemvært er myrer, der æder sekret med cercarier udskilt af sneglene. Ved infektion ændrer myren adfærd, bl.a. ved at kravle op i vegetationen om aftenen, hvor den let bliver ædt af slutværten, fåret, som derved
landsnegle som fx vinbjergsnegle. De spiselige krebsdyr omfatter rejer, hummer og jomfruhummer samt languster, krabber og krebs (specielt flodkrebs). Fra danske farvande kommer bl.a. fjord- og dybvandsreje samt hummer, jomfruhummer og taskekrabbe, og man begyndte i 1990'erne desuden at
landsnegle. I 1972 fremsatte Stephen Jay Gould sammen med Niles Eldredge teorien om punctuated equilibria ('afbrudte ligevægte') eller springvis udvikling. Normalt forklares "missing links" ved, at man endnu ikke har fundet de manglende mellemformer i de geologiske lag med fossiler