landsskadelig virksomhed
Landsskadelig virksomhed, se landsforræderi.
Landsskadelig virksomhed, se landsforræderi.
landsskadelig virksomhed, som oprindelig blev benyttet i Straffelovstillægget af 1945 (se Forræderiloven og retsopgøret i Danmark), dækker desuden over anstiftelse af krig eller besættelse, bistand til fjenden ved krigstjeneste, angiveri, propaganda, værnemageri, spionage samt anden bistand til fremmed efterretningsvæsen. Reglerne
og DNSAP for et "systemskifte". Et resultat af hans virksomhed var et samarbejde mellem LS, Bondepartiet og DNSAP, proklameret 17.6.1940, som dog ikke antog større omfang. Under retsopgøret blev Sehested idømt otte års fængsel for forræderi og anden landsskadelig virksomhed.
for, at Landbrugernes Sammenslutning og Bondepartiet skulle danne en fælles front med DNSAP; alliancen blev etableret i sommeren 1940, men fik ingen reel betydning. Ved retsopgøret efter krigen blev Hartel idømt 14 års fængsel for forræderi og anden landsskadelig virksomhed.
et i Landstinget) og i 1943 kun to mandater. Partiet repræsenterede Landbrugernes Sammenslutning (LS), som under besættelsen etablerede et samarbejde med tyskerne og det danske nazistparti, DNSAP. Partilederen, Valdemar Thomsen, blev efter krigen anklaget for landsskadelig virksomhed, men blev frikendt.
af 1.6.1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed (Straffelovstillægget), som blev vedtaget umiddelbart efter Danmarks befrielse og med tilbagevirkende kraft satte straf for en række handlinger, der var begået under Besættelsen. Se også retsopgøret i Danmark.
landsskadelig virksomhed. Baggrunden var en debat om venstrefløjens loyalitetsforhold til Sovjetunionen under den kolde krig. Røjel skrev flere bøger, bl.a. Kæft, trit og retning — en sabotørs erindringer (1973), Da freden brød ud (1995), Erindringer fra efterkrigstiden (1996) og Dobbeltagenten. En
landsskadelig virksomhed. 30 dømtes til døden, heriblandt Vidkun Quisling. Under krigen modtog Norge humanitær hjælp fra Danmark og Sverige, se Norgeshjælpen. Efterkrigstiden, 1945-1970 I juni 1945 dannedes en samlingsregering under ledelse af Arbeiderpartiets formand, Einar Gerhardsen. Ved valget samme
landsskadelig Virksomhed), der fastsatte straf for en række forbrydelser udført under Besættelsen, se Forræderiloven. Foruden drab og vold blev der fastsat straf for deltagelse i tysk krigstjeneste, angiveri, økonomisk samarbejde samt anden bistand til besættelsesmagten "ved råd eller dåd". Lovens
på tyske scener allerede før 2. Verdenskrig gjorde ham til et let bytte for nazistiske frierier under besættelsen, og han blev en isoleret skikkelse i Danmark. Efter Besættelsen blev han anklaget for landsskadelig virksomhed, men frifundet af mangel på bevis.