langbue
Langbue, mandshøj bue, som regel fremstillet af taks; den kan afskyde pile på ca. en meters længde og med en effektiv skudvidde på ca. 200 m. Specielt i England og Wales blev langbuen brugt med stor succes under krigene i
Langbue, mandshøj bue, som regel fremstillet af taks; den kan afskyde pile på ca. en meters længde og med en effektiv skudvidde på ca. 200 m. Specielt i England og Wales blev langbuen brugt med stor succes under krigene i
langbuede friser med pudset grund. Kirken har rundbuede murstik over vinduerne med blyindfattede ruder. I det indre bærer rummet præg af de usmykkede, pudsede vægge holdt i hvidt og det horisontale bjælkeloft, hvor bjælkerne er fremhævet i rødt på bræddernes
langbue og barbue, og der afholdes konkurrencer i klasser inddelt efter buetype. I udformningen af konkurrencebuer anvendes ofte både træ og kunststoffer; strengen er af kunstgarn, fx Dacron, og pilene af træ, letmetal eller carbonfibre. Organisering Det internationale bueskytteforbund, Fédération
på 600-700 mand og var bestykket med en blanding af for- og bagladekanoner, i alt over 100 større og især mindre stykker. Blandt den øvrige udrustning fandtes også 138 langbuer af takstræ, et middelaldervåben, der altså stadig var i brug.
(Danmarks Oldtid)
langbuer for sig. Fem afbrudte spydspidser var indsvøbt i noget uldtøj. Andre sager af forskellig art var pakket sammen til en tøjbylt og ombundet med snore. Men overalt kunne man iagttage en forsætlig ødelæggelse af sagerne før ofringen. Sværd og
(Danmarks Oldtid)
langbuer, forsynet i enderne med indsnit til buestrengen, og pilestager og pilespidser i mængde. De sidste var af ben eller jern, undertiden med indskårne ornamenter (f.eks. hagekors). Når de 170-190 cm høje langbuer var i brug, var der tale
(Danmarkshistorien)
langbuer. Det var en fyrretræspil med flintspids og længdeæg. Den trængte ind i dyrets bagkrop og lavede en bred sårkanal. Nu gik det hele pludselig hurtigt. Dyret reagerede med et brøl og en hurtighed, der afslørede dets vældige kræfter. Så
(Danmarks Oldtid)
langbue og en dertil hørende håndledsbeskytter, en buet sten- eller benplade med fastbindingshuller,45 var i øvrigt mandens standardudstyr over store dele af det nordvesteuropæiske område. Til mændenes personlige udstyr kunne også høre nogle tynde, fladehuggede flintblade med bred grebende
(Danmarks Oldtid)
langbuer, hvis pile var udstyret med lange, fornemt tilhuggede spidser af flint eller skiffer. Og af det gode håndværk udsprang også en naturalistisk kunst, en glæde ved at efterligne naturen, som var de samtidige bønder helt fremmed. Det var disse
(Danmarks Oldtid)
langbue krævede et godt blik for materialet og en hel del tålmodighed, for træet skulle lagres en tid, inden man kunne begynde tilskæringen. Den bedst bevarede bue, der kendes fra bondestenalderen, er fundet på jagtpladsen Muldbjerg i Åmosen.130 Den