langerhanske øer
Langerhanske øer, (efter P. Langerhans), områder i bugspytkirtlen indeholdende de insulinproducerende celler, se bugspytkirtel og insulin.
Langerhanske øer, (efter P. Langerhans), områder i bugspytkirtlen indeholdende de insulinproducerende celler, se bugspytkirtel og insulin.
Langerhanske øer går til grunde. Meget tyder på, at sygdommen er udløst ved, at der udvikles autoimmunitet, der destruerer de Langerhanske øer. Type 1-diabetes kan opstå i alle aldre, men er hyppigst hos børn og unge. Sygdomsrisikoen for søskende
Langerhanske øer, der også rummer de insulinproducerende β-celler. Det har sine vigtigste virkninger på leveren, hvor det omdanner glykogen til glukose og herved øger blodsukkerkoncentrationen. Det har således den modsatte virkning af insulin. Glukagon fremmer også omsætningen af aminosyrer
øer mellem kirtlens øvrige celler. Først i 1901 blev det påvist, at de har betydning for sukkerstofskiftet, idet forstyrrelser i deres funktion fører til sukkersyge. De er siden benævnt langerhanske øer; produktionen af insulin foregår i disse øers celler. Desuden
Langerhanske øer, der producerer hormonet glukagon. Øerne, som udskiller hormoner til blodbanen, udgør 1-2 % af cellerne i bugspytkirtlen, de øvrige producerer bugspyt med enzymer som udskilles til tyndtarmen. Alfacellerne udgør omkring 1/4 af cellerne i øerne, de øvrige er
langerhanske øer, der er små hobe af hormonproducerende celler i bugspytkirtlen. Cellerne her reagerer ved stigende blodsukker med udskillelse af insulin, som hæmmer leverens glukoseproduktion og fremmer deponeringen, og ved faldende blodsukker med udskillelse af glukagon, som øger leverens glukoseproduktion
langerhanske øer, ca. 1 mio. små klynger af celler, spredt rundt i kirtlen. De opstår fra celler, der under kirtlens udvikling frigør sig fra udførselsgangene. Ø-vævet udgør omkring 1 % af bugspytkirtlen og består af fire hormonproducerende celletyper: Størstedelen er
forekommende medfødte bugspytkirtelsygdom er cystisk fibrose, der fører til blære- og bindevævsdannelse i bugspytkirtlen. De øvrige bugspytkirtelsygdomme omfatter bugspytkirtelbetændelse, bugspytkirtelkræft samt diabetes mellitus (sukkersyge), der kan skyldes forstyrrelser i funktionen af de insulinproducerende celler i de langerhanske øer i bugspytkirtlen.
langerhanske øer) bevares længe, men i sygdommens sene stadier nedsættes insulinproduktionen, hvilket fører til diabetes mellitus (sukkersyge). Diagnosen kan være vanskelig, især i de tidlige stadier. Ved ultralyd- eller røntgenundersøgelse kan der i op mod 1/3 af tilfældene påvises forkalkninger
langerhanske øer). Hormoner produceres også i bl.a. lungevæv, nyrevæv, mave-tarm-kanalens slimhinder, blodkar og hjerte. Historie Endokrinologiens barndom var i sidste halvdel af 1800-t., men allerede i 1700-t. blev det postuleret, at hjerne, mave og hjerte havde