lapper
Lapper, (af sv. lapp, vist fra fi., jf. fi. lappalainen 'person fra Lapland', af uklar og omstridt opr.), ældre betegnelse for folkegruppen samer, bosat i det nordøstlige Europa. Se samer.
Lapper, (af sv. lapp, vist fra fi., jf. fi. lappalainen 'person fra Lapland', af uklar og omstridt opr.), ældre betegnelse for folkegruppen samer, bosat i det nordøstlige Europa. Se samer.
Lappets er et engelsk ord for mønstret gardinstof af musselin.
lappen er udskåret. Jo smallere stilken er, desto nemmere flyttes lappen, men blodforsyningen skal altid forblive tilstrækkelig. Hvor de anatomiske forhold tillader det, kan man udskære en hudlap, hvis stilk alene består af de til- og fraførende blodkar. En sådan
Lappede ribbegopler De lappede ribbegopler har et sammentrykt legeme, som er trukket ud i to store, skeformede lapper omkring munden. Til denne gruppe hører tolappet ribbegople (Bolinopsis infundibulum), som er en 5-10 cm lang art, der erudbredt fra Arktis
lappede brystlemmer; de fungerer både som svømmeredskaber og gæller. Desuden har de en skjoldformet eller toklappet skal og ustilkede facetøjne. Der er mindst ti led i brystet, bortset fra de sekundært reducerede dafnier. Bagkroppen er helt uden lemmer, men har
lappet eller fliget. Blomsterne er særkønnede og udvikles i forskellige blomsterstande, der dog som regel sidder på samme gren. Hanblomsterne sidder enkeltvis eller få sammen i grupper i lange, hængende, akslignende klaser. Hanblomsterne består af et enkelt bloster med 3-6 blosterblade
lappede kolonier, som består af en kraftigt udviklet gelé gennemsat af polyppernes mavehuler. En dansk repræsentant for de bløde koraler (læderkoraler) er dødningehånden (Alcyonium digitatum), som er almindelig på lidt dybere stenrev i Kattegat og Nordsøen. Det er en fingerformet
lapper, venstre i to. Hver lap er yderligere opdelt i 2-5 segmenter, som nok sidder tæt sammen, men som dog kan adskilles, fx i forbindelse med kirurgiske indgreb. Svarende til opdelingen i lapper og segmenter fordeler bronkierne sig i
lappede med butte lapper og spidse indskæringer. Knopperne er små, og grenene ofte forsynet med korkvinger. De grønlige blomster sidder ca. 10 sammen i oprette halvskærme. Frugtens vinger er placerede i forlængelse af hinanden, og det frøbærende parti er fladt
lappet rand og en kraftig, fast gelé. Mellem en del af randens lapper sidder et sammensat sanseorgan, som omfatter en lysfølsom øjeplet, et ligevægtsorgan og kemiske sanseceller. Tentaklerne sidder på klokkeranden eller trukket ind på klokkens underside. Mavehulen, som ved