laserstråle
En laserstråle er en lysstråle fra en laser.
En laserstråle er en lysstråle fra en laser.
laserstrålen sendt ud gennem et teleskop, således at strålens diameter, når den forlader Jorden, er ca. 20 cm svarende til en spredningsvinkel på ca. 1 buesekund. I en mere jordnær sammenhæng udnyttes laserstrålens retningsbestemthed til sigteudstyr, der anvendes fx ved
laserstråle, som pletvis opvarmer overfladen til 600 °C, skifter disse områder til den amorfe, ikke-reflekterende form. Ved hurtig afkøling bevares den amorfe form i de indspillede områder. En svagere laserstråle, som varmer overfladen til 200 °C, kan imidlertid bringe
laserstråler med lav energi til behandling af forskellige smertetilstande i bevægeapparatet og til fremme af sårheling; har siden 1960'erne været anvendt af læger og fysioterapeuter. Oftest anvendes en helium-neon-laser, og der gives enten en kontinuerlig eller en
laserstrålen rammer vævet, opstår der stærk varme, således at vævets vandindhold fordamper, hvorved laseren fungerer som en kniv. Laserstråler med en bølgelængde, der absorberes af hæmoglobin, egner sig specielt til at få blødende blodkar til at lukke sig. Laserkirurgi kan
laserstrålens retningsbestemthed og laserlysets frekvensskarphed og høje intensitet, som har gjort det muligt at udvikle nye metoder som mættet spektroskopi, multifotonspektroskopi og laserkøling, alle metoder, som har betydning langt ud over laserspektroskopien. Den eksperimentelle opstilling ved laserspektroskopi består af en
laserstråler ved fotodynamisk terapi, PDT, hvorunder der samtidig indsprøjtes et lysfølsomt stof i blodbanen. Når laserstrålen, hvis bølgelængde er tilpasset det lysfølsomme stof, rammer dette i et blodkar, destrueres blodkarret. Lægemidler, som er udviklet til at hæmme væksten af nye
laserstråle, afstemt til en ønsket overgang mellem to af atomets energiniveauer, sendes igennem en gas, flyttes en del atomer fra det nedre til det øvre af de to niveauer, når disse atomers hastighed er således, at den Dopplerforskudte laserfrekvens passer
laserstråler. Teknikken fandt anvendelse til astronomiske teleskoper, hvor det er en videreudvikling af aktiv optik, som med en computerstyret understøtning af teleskopets spejl kan korrigere for deformationer, der skyldes fx tyngden eller varmepåvirkninger. Aktiv optik kan justere for ændringer, der
laserstråle, der kan sendes ind i vakuumrøret gennem et kvartsvindue og bringes til at overlappe ionstrålen. Ionerne blev produceret i en lille ionaccelerator af Cockcroft-Walton-typen, der accelererede ioner op til en energi på 150 keV. ASTRID var en