latiner
Latiner, 1) person, som studerer latin; d.s.s. latinist. 2) person fra et latinsk (dvs. romansk) land. 3) historisk indbygger i landskabet Latium, se latinere.
Latiner, 1) person, som studerer latin; d.s.s. latinist. 2) person fra et latinsk (dvs. romansk) land. 3) historisk indbygger i landskabet Latium, se latinere.
latin. Dette skyldes ikke mindst latins funktion som kommunikationssprog også efter de romanske sprogs opståen og ud over Romerrigets grænser. De gængse inddelinger af sprogets historie i førklassisk latin, guldalderlatin (1. årh. f.v.t.) og sølvalder- eller kejsertidslatin er anskuet fra
latin 'tværstillet tarm') langs underkanten af mavesækken. Neden for milten løber den efter en ny bøjning ned i venstre side af bughulen som colon descendens (latin 'nedstigende tarm'). Ved overgangen til bækkenet fortsættes i colon sigmoideum (latin 's-formet tarm
latin. I litteraturen begyndte folkesprogene at gøre latin rangen stridig. I Italien havde italiensk for længst fået status af skriftsprog, og den vigtigste diskussion var, hvilken form for italiensk der skulle anerkendes som den førende, efterhånden som latin blev trængt
latin. Det middelalderlatinske litteratursprog var mangeartet, men fra en lingvistisk betragtning er det identisk med romernes litteratursprog. I tidlig middelalder (ca. 600-1100) var latin i praksis det eneste skriftsprog, og de få skriftkyndige havde lært latin samtidig med læsning
latin -b-, fx rufro over for latin rubro 'rød'. Inden for verbalsystemet svarer perfektumendelsen -d til latin -t, fx deded over for latin dedit 'han gav'. Infinitivendelsen er på oskisk -um over for latin -re, fx deicum over for latin
latin videre, bl.a. som liturgisk sprog og lærdomssprog, og fungerede som skriftsprog side om side med de opvoksende romanske sprog. Disse fjernede sig efterhånden fra latinen og fra hinanden, og flere af dem blev standardsprog i den nyere tids nationalstater
latin og germansk. Fra gallisk lånte latin ord for køretøj, fx latin carrus 'vogn', jf. gallisk carros, walisisk car, oldirsk carr, mens germansk lånte ordet 'rige', oldislandsk ríki, fra keltisk *rīg- 'herredømme, magt', der er beslægtet med latin rēx 'konge
latin. Nylatinsk litteratur Nylatinsk litteratur er den latinsksprogede litteratur efter middelalderen. Renæssancens humanister brød med den middelalderlige latin og gjorde de antikke forfattere til det enerådende sproglige og litterære forbillede. En foregangsmand var Petrarca, der både fremdrog "glemt" antik litteratur
latin, hvor de atter var indført fra græsk; fx stammer bisp eller biskop = engelsk bishop, tysk Bischof fra latin episcopus af græsk episkopos 'tilsynsmand'. Med kristendommen fulgte også de latinske bogstaver, det nye verbum skrive, af latin scribere, og efter