ledetone
er en musikalsk betegnelse for en spændingstone, der videreføres en halv tone opad eller nedad. I dur og mol er ledetonen skalaens syvende trin, som føres opad til første trin (se kadence).
er en musikalsk betegnelse for en spændingstone, der videreføres en halv tone opad eller nedad. I dur og mol er ledetonen skalaens syvende trin, som føres opad til første trin (se kadence).
ledetoner og i den gradvise anvendelse af treklangssystemet. Teoretikernes hovedærinde var dog notationen, der var en videreudvikling af Franco af Kölns principper. Den nye notation bevarede den hidtidige underdeling af nodeværdierne i tre (den "perfekte" taktart), men muliggjorde nu også
tonika). Næstsidste akkord er enten dominanten (dvs. akkorden på femte trin, med toneartens ledetone) eller subdominanten (fjerde trin). Den såkaldte fuldstændige kadence, også kaldet den tonale kadence, kombinerer disse tre akkorder i rækkefølgen (tonika)-subdominant-dominant-tonika. Se også halvslutning.
h, der leder op mod c og derfor er denne tonearts ledetone. Dur-mol-tonaliteten slog igennem i midten af 1600-tallet og udviklede sig til omkring 1910, da dens udtryksmuligheder inden for kunstmusikken blev anset for at være opbrugt.