lejefuge
Lejefuge, den vandrette mørteludfyldning mellem to mursten; den lodrette kaldes stødfuge eller studsfuge. Se murværk.
Lejefuge, den vandrette mørteludfyldning mellem to mursten; den lodrette kaldes stødfuge eller studsfuge. Se murværk.
lejefuger. I munkeforbandt er rækkefølgen to løbere og en binder, her vist med hver deres farve. Munkeforbandt er særlig hensigtsmæssigt, når kun murens skal er af mursten, idet binderne når ind i muren fra begge sider og skaber god kontakt
(Trap Danmark)
lejefuger og hjørnet mod strædet er affaset. Den hvide profilerede tandsnitsgesims er trukket i puds og zinktagrenderne er båret af kunstfærdigt svungne rendejern. I tagfladen både mod gaden og gården sidder nyere ovenlysvinduer, mod gården tillige en pultkvist. I tagrygningen
(Trap Danmark)
lejefuger og langs ældre reparationer. Kirken Haslund Kirke består af kor og skib af granitkvadre på profileret sokkel fra romansk tid. Mod slutningen af middelalderen er skibet forlænget mod vest. Samtidigt indbyggedes to hvælvinger i koret og fire i skibet
(Trap Danmark)
lejefuger. Endvidere ses især i sydkappen misfarvning af reparationer. Kirken Kasted Kirkes kor og skib, der er i samme højde, er i anden halvdel af 1100-tallet opført i granitkvadre på skråkantsokkel. Skibet har bjælkeloft, mens koret o. 1500 fik
(Trap Danmark)
lejefuger. Enkelte steder sidder farve- og kalklag tilsyneladende løs, hvorfor der bør foretages en sikring. Kirken Skanderup kirkes romanske dele formentlig fra o. midten af 1100-tallet er opført i frådsten og udgøres af en hesteskoformet apsis, kor og skib
(Trap Danmark)
lejefuger. Endvidere forekommer mikrobielle angreb i østkappen og nordkappen. Kirken Søby Kirkes kor og skib er formentlig tidligt i 1200-tallet opført i granitkvadre på skråkantsokkel. Indermurene er i kampesten iblandet jernal og frådsten. Den romanske korbue i granitkvadre er
(Trap Danmark)
lejefuger. Kirken Tvede Kirkes romanske kor og skib er opført i granitkvadre på skråkantsokkel. Koret har sengotisk krydshvælv, og korbuen er ved overhvælvingen blevet udvidet. Skibet har fladt bjælkeloft. Vesttårnet i genanvendte kvadre og munkesten stod færdigt 1584. Tårnet har
(Trap Danmark)
lejefuger. Omfanget af revnedannelser kan muligvis betyde løse pudslag i hvælv. Det bør undersøges, om der i forbindelse med fugtskjolder er utætheder i tag. Der er udbredte mikrobielle angreb. Malerierne i sakristiet er kraftigt tilsmudsede, og der forekommer mange revnedannelser
(Trap Danmark)
lejefuger, som er trukket med et huljern således, at der gennem kalkningen ses en vandret markering (der er ikke spor efter farvning). Vindueshullerne er med støbte sålbænke, der fremtræder malet i samme farve som karmene, og vinduerne er der afsluttet