leninistisk
Leninistisk betyder ‘som vedrører leninisme’.
Leninistisk betyder ‘som vedrører leninisme’.
Marxistisk-leninistisk betyder ‘som vedrører marxisme-leninisme’.
leninistiske fløj af Det Russiske Socialdemokratiske Arbejderparti. Bolsjevikkernes politiske doktrin, bolsjevismen, blev formuleret af Lenin, da han i 1902 i et skrift slog til lyd for, at partiet burde udvikles til en stramt centraliseret organisation, og medlemsskaren begrænses til en
leninistiske, senere af leninistisk-stalinistiske repræsentanter. Lydighed over for og opfyldelse af sovjetrussiske mål og politik var obligatorisk. Opposition blev straffet, ofte vha. vold. Egentlig diskussion af såvel teoretisk som praktisk art ophørte. Disse betingelser blev hårde for store dele
leninistiske krigsteori ser krigen som et instrument, der kan anvendes i klassekampen, hvorfor en mere udtømmende definition er væbnet opgør mellem to eller flere parter. Krig er en politisk handling, der omfatter anvendelse af militære magtmidler for at sætte modstanderen
leninistisk ideologi. Partiet har siden 1984 ført en væbnet kamp for kurdisk selvstyre i Tyrkiet ved guerillakrig fra baser i Syrien og Irak og med terroristiske metoder, men også uden for Tyrkiet. Efter Öcalans arrestation i 1999 erklærede PKK ensidigt
af det polske kommunistpartis Centralkomité 1955-68. Som marxistisk-leninistisk filosof med et vist humanistisk anstrøg har Adam Schaff analyseret fremmedgørelse i de kommunistiske lande, bl.a. i Marx eller Sartre (1965, da. 1970) og Kommunisterne ved skillevejen (1982, da. 1983).
leninistisk linje, men efter reformerne 1991 blev pressen mere fri, hvilket medførte udgivelsen af mange nye aviser og blade. De største og mest indflydelsesrige aviser er Socialistpartiets Zëri i Popullit (Folkets Røst), grdl. 1942, det uafhængige Koha Jone (Vores Tid
leninistiske partis kommandostruktur. Anarkismens centre, Makhno-bevægelsen i Ukraine (N.I. Makhno, bonde og anarkist) og flådebasen Kronstadt, nedkæmpedes af Den Røde Hær. Anarkismens anden blomstringstid Sin anden blomstringstid fik anarkismen i 1930'ernes Spanien, hvor anarkistiske samfund blev opbygget i
leninistiske ståsted blev udtrykt med nationalistiske symboler og henvisning til befrielseskampen fra den spanske kolonimagt. Bevægelsen nåede sit højdepunkt i 1967 ved Havanakonferencen, hvor "Organisationen for Solidaritet med Latinamerika" blev stiftet med det formål at etablere en koordineringsinstans for guerillaen