lige tal
er hele tal, der er delelige med 2, dvs. ...,−6, −4, −2, 0, 2, 4, 6,... . Modsat ulige tal. Egenskaben ved heltal, om hvorvidt de er lige eller ulige, benævnes paritet.
er hele tal, der er delelige med 2, dvs. ...,−6, −4, −2, 0, 2, 4, 6,... . Modsat ulige tal. Egenskaben ved heltal, om hvorvidt de er lige eller ulige, benævnes paritet.
lige tal. Forsøgspersonen skal kontrollere reglen ved at vende så få kort som muligt. Den logisk korrekte løsning er at vende det første kort med A (der på den modsatte side skal vise et lige tal) og det sidste kort
tal og samtidig godtgør, at disse tal er primtal. Men for andre udsagn vedrørende uendelig mange tal kan man ikke finde en sådan metode. Fx findes der i dag ingen metode til at afgøre, om udsagnet "alle lige tal større
tal er et helt tal, som er lig med summen af sine divisorer, 1 medregnet, men ikke tallet selv. Således er 6 et fuldkomment tal, fordi dets divisorer er 1, 2 og 3, og 1+2+3 = 6. Fuldkomne tal
lig med \(n^2\) opskrives alle de naturlige tal \(1,2,3,...,n^2\). Først overstreges alle lige tal (på nær 2), dernæst alle multipla af 3 (på nær 3) osv. Når man til slut har overstreget alle multipla af
er hele tal, der ikke er delelige med 2, dvs. ... , −3, −1, 1, 3, 5, ... . Modsat lige tal. Egenskaben ved heltal, om hvorvidt de er lige eller ulige, benævnes paritet.
tal I almindelig talregning approksimeres tal som regel med decimalbrøker og i regnemaskiner oftest med bimalbrøker, dvs. tilsvarende i 2-talsystemet. For at finde en approksimation bruges forskellige formler. I nogle tilfælde er et tal lig med en sum af
tal \(a_1,a_2,...\) med den egenskab, at differensen mellem ethvert af rækkens tal og det foregående er en konstant \(d\), kaldet differensen. Rækken af lige tal \(2,4,6,...\) er således en differensrække med differens \(d=2\). Det
tal som en sum af andre, evt. med visse begrænsninger. Fx siger Goldbachs formodning, at ethvert lige tal kan skrives som en sum af to primtal. Partitioner uden begrænsninger på de indgående summander har en særlig interesse i talteorien. Der
lige tal op til \(4\cdot 10^{11}\). I 1937 beviste I. Vinogradov (1891-1983) ved analytiske metoder, at ethvert helt tal over en vis ikke nærmere præciseret størrelse kan skrives som en sum af fire primtal. Det betyder, at