lilleakse
Lilleaksen er den korteste af de to symmetriakser i en ellipse.
Lilleaksen er den korteste af de to symmetriakser i en ellipse.
lilleaksen. Ellipsen er symmetrisk omkring storaksen og lilleaksen. Hvis den halve storakse og den halve lilleakse har længden \(a\), henholdsvis \(b\), da er ellipsens excentricitet givet ved formlen \[e=\sqrt{1-\tfrac{b^2}{a^2}}.\] Indlæg et sædvanligt retvinklet
lilleaksen; og to brændpunkter, \(F_1\) og \(F_2\), der ligger på storaksen. Ellipsen er det geometriske sted for de punkter \(P\) i planen, hvor summen af afstandene fra \(P\) til \(F_1\) og \(F_2\) er konstant lig længden
en af dens akser. Dimensionerne bestemmes af ellipsens halve storakse a og halve lilleakse b. Ved drejning om lilleaksen defineres fladtrykningen som f = (a−b)/a. Omdrejningsellipsoiden bruges bl.a. som en første tilnærmelse til Jordens fysiske overflade. Se også gradmåling.
lilleaksen. Ellipsoidens flade tilnærmer sig middelhavniveau for et givet område, fx et kontinent eller hele Jorden. Referenceellipsoidernes dimensioner og placering i forhold til Jorden er tidligere blevet bestemt, så de geodætiske bredder og længder afviger mindst muligt fra de astronomisk
den halve lilleakse \(b\) i et sædvanligt retvinklet koordinatsystem i planen kan beskrives ved koordinaterne \( (x,y)=(a\cdot \cos(v), b\cdot\sin(v)), 0\leq v \leq 2\pi \). Læs mere i Den Store Danske analytisk geometri ellipse
lilleakse b, og dermed fladtrykningen f = (a-b)/a. I 1720 påstod franskmanden J. Cassini, at længden af en breddegrad aftog mod nord, hvorved Jorden skulle være citronformet. Newtons nye gravitationsteori for roterende legemer understøttede imidlertid teorien om en appelsinformet
lilleakse henholdsvis har størrelsen a og b, er excentriciteten for hyperblen givet ved formlen \[e=\sqrt{1+\tfrac{b^2}{a^2}}.\] I et sædvanligt retvinklet koordinatsystem er hyperblen fastlagt ved ligningen \[\frac{x^2}{a^2}-\frac{y^2}{b
lilleakse b, eller ved a og fladtrykningen f, hvor f = (a−b)/a svarende til 1/298,257.223.563. Desuden defineres Jordens omdrejningshastighed, ω = 7.292.115∙10-11 rad/s. Produktet af Jordens (inkl. atmosfærens) masse M og den universelle gravitationskonstant G angives i