lingeri
er finere dameundertøj. Læs mere i Den Store Danske undertøj
er finere dameundertøj. Læs mere i Den Store Danske undertøj
er bomuldsstof i gennembrudt mønster med broderi (ofte maskinbroderi) omkring kanten af hullerne. Stoffet er ofte forsynet med fladsyning og fransk broderi. Broderie anglaise benyttes ofte til bluser og til lingeri i hvidt. Læs mere i Den Store Danske broderi
lingeri i en reduceret form uden mulighed for væsentlig indsnøring af taljen. Fra 2010’erne har såkaldt shapewear vundet frem i modeverdenen. Betegnelsen dækker over en elastisk underbeklædning, der trækkes over kroppen for at skabe et jævnt og glat udtryk
og contouche. Negligédragten kunne bæres uden korset og var derfor også velegnet som ventetøj. I 1900-tallet blev negligé en mere intim påklædning og bestod af en let og ofte meget dekorativ morgenkåbe til at bære over nattøj eller lingeri.
værksted udførte han smykker og korpusarbejder, der spænder fra det funktionelle til det skulpturelle og fantasifulde med udspring i hverdagen, fx armbånd formet som en husrække, busbilletter, lingeri etc., udført i ædelt metal og ofte besat med emalje eller ædelsten.
En peignoir er en løsthængende morgen- eller friserkåbe til kvinder, beregnet til at bære over nattøj eller lingeri. Kåben var moderne i 1900-taller, hvor den også kaldtes negligé.
tallet blev bukserne ligesom det øvrige kvindeundertøj pyntet med blonder med mere. Fra ca. 1910 blev undertøjet lettere, både mht. vægt, omfang og antallet af klædningsstykker, og til korsetteringen indførtes mere elastiske materialer. Læs mere i Den Store Danske lingeri
(Danmarkshistorien)
lingeri-, handske- og kasketsyning var hovedsagelig baseret på hjemmearbejde. Omvendt var hjemmearbejdet på det nærmeste den eneste overlevelsesmulighed for mange kvinder. For de gifte kunne det være et alternativ til udearbejde på fabrik, og det gav i en tid uden
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
lingeri- og broderihandel i stuen, indrettede Frederikke Federspiel fotografisk atelier i husets øverste etage. Der boede i forvejen to fotografer i Ålborg, hvoraf den ene var den anerkendte fotograf H. Tönnies. I lange perioder lykkedes det Frederikke Federspiels fotoatelier at