litograf
Litograf, (gr. lito- + -graf), håndværker, der omformer tegninger, billeder, sats mv. med henblik på mangfoldiggørelse.
Litograf, (gr. lito- + -graf), håndværker, der omformer tegninger, billeder, sats mv. med henblik på mangfoldiggørelse.
litograf. Edvard Lehmann blev uddannet på Kunstakademiet fra 1828. Hans tegninger og akvareller fra de københavnske teatre er den vigtigste visuelle kilde til viden om guldalderens teaterpraksis. Ca. 1840-70 var han kostumetegner ved Det Kongelige Teater, hvor især samarbejdet
litograf og videnskabsmand. Han blev uddannet som litograf hos sin far i Breslau og regnes i dag som en af 1800-tallets mest betydningsfulde tyske fotografer. Allerede fra 1843 foretog Hermann Krone de første eksperimenter med fotografi (kalotypi og daguerreotypi
litograf. Tegner gik på Kunstakademiet fra 1831 og var fra 1838 ansat hos Emil Bærentzen. Tegner var en af sin tids mest produktive litografer, især af portrætter, som han udførte efter både egne og andres forlæg. 1850-93 drev han
litograf og akvarelmaler, bror til Axel Kittendorff. Med en baggrund som malersvend og akademiuddannelse fra 1832 var Kittendorff medstifter af det ledende litografiske firma Tegner & Kittendorff i København, der eksisterede i perioden 1850-1893. Her blev der over en
litograf, født i Prag, virksom i München. Efter flere års forsøg fandt Alois Senefelder i 1796/98 en metode til at trykke tekst og tegning fra en kalkstens plane flade, litografi eller stentryk. Alois Senefelder fandt selv frem til de fleste
litograf, og i 1924 blev han tilknyttet Politikens reklameafdeling. Fra 1930 til sin død var Arne Ungermann fast tegner ved Politiken, og i årene 1946-1952 var han desuden medredaktør af tillægget Magasinet. Arne Ungermanns virke Ungermanns store produktion spænder
litograf Det Ørstedske Legat for opfindelsen af en skelsættende trykketeknik. Metoden gjorde det muligt ved hjælp af den relativt ny fototeknik at overføre alle typer illustrationer til en litografisk sten med et perfekt papiraftryk som resultat. Senere udviklede han metoden
Litografen (1909-1911) i fødebyen Norrköping. Bergstens hovedværk er Liljevalchs konsthall i Stockholm (1913-1917), et af den moderne nyklassicismes gennembrudsværker. Hans vigtigste arbejder fra 1920'erne var den svenske pavillon på verdensudstillingen i Paris 1925 og indretningen af Svenska
litograf. Samtidig med en militær løbebane uddannede Carl Stephan Bennet sig som kunstner. Efter en studierejse til Rom 1829-32 malede Bennet på grundlag af minutiøse studietegninger og akvareller byprospekter fra Rom, folkelivs- og landskabsbilleder, senere også motiver fra Stockholm