liturgisk
Liturgisk, vedr. gudstjenesten, se liturgi.
Liturgisk, vedr. gudstjenesten, se liturgi.
liturgiske farver følger forløbet i kirkeåret, der har fastlagte tekstrækker bundet til de kirkelige handlinger. Farverne kan således rent visuelt styrke kirkeårets forkyndelse. De liturgiske farver, som blev udviklet i middelalderen, blev endeligt fastlagt af Pius 5. i 1570 og
Liturgiske klæder er beklædningsgenstande, der bæres af præster og andre med liturgiske funktioner under gudstjenester og kirkelige handlinger i kristne kirker. Det oprindelige formål var at markere forskellen mellem liturgi og verdslig dagligdag. Ortodokse kirker Både diakon, præst og biskop
liturgisk musik i vestkirken. I den ene betydning betegner graduale et propriumsled i messen, det vil sige en liturgisk sang, hvis tekst skifter kirkeåret igennem. I den anden betydning er graduale en liturgisk bog, der indeholder sangene til messen i
blev den liturgiske bevægelse officielt understøttet og vejledt af pave Pius 12. i rundskrivelsen Mediator Dei. Indførelsen af nationalsprogene i liturgien efter 2. Vatikankoncil er en frugt af den liturgiske bevægelse. Læs mere i Den Store Danske gregoriansk sang liturgi
Liturgisk drama, middelalderens anskueliggørelse af beretninger fra Bibelen og andre episke tekster omsat i handling, ord og musik. Dramaet, som nåede sit højdepunkt i 1400-t., blev opført af byens borgere i en primitiv iscenesættelse og enkle kostumer, mens rollerne
Liturgisk gudstjeneste, i folkekirken en gudstjeneste uden prædiken. Den katolske gudstjeneste kan holdes uden prædiken, fx tidebøn som korbøn eller messen på en hverdag. Luther anså prædikenen for uundværlig, men i nutiden kan der også i evangeliske kirker holdes gudstjenester
liturgiske koral, der er den ældste bevarede musik i vestkirken. Sangen er opkaldt efter pave Gregor 1. den Store (død 604), som i middelalderen fejlagtigt blev antaget at være ophavsmand til melodistoffet. Melodierne i den form de er bevaret er
liturgiske tekster, blev med undtagelse af nogle få sekvenser afskaffet som følge af liturgireformen efter Tridentinerkoncilet (1545-63). Til gengæld blev flerstemmigheden, især den vokalpolyfone stil, som G.P. da Palestrina var en af hovedrepræsentanterne for, anerkendt på lige fod med
liturgisk praksis. Bygninger, genstande, dragter, tekster og andet som bruges til forskellige former for gudstjeneste i kristendommen betegnes som liturgiske bygninger, genstande osv. De ældste liturgier i oldkirken findes i 1.Klemensbrev (96), i Didache (begyndelsen af 100-tallet) og hos